|
I bemærker, at jorden til skolelærerembedet er delt op i to dele, på hver sin side af vejen,som nu hedder A.C. Hoppesvej opkaldt efter lærer A.C. Hoppe, en lille grund og en lidt større grund, hvorfor nu det ? Folk i dag, som gik i skole hos lærer Hoppe for 60-70 år siden, kan måske tro, at det var fordi der var skole det ene sted og gymnastiksal det andet sted, men nej, forklaringen finder vi i 1802, da Kirsten Clemensdatter dør på en af grundene, sandsynligvis den mindste, som enke efter tidligere skoleholder Søren Christensen Steengaard, som allerede dør i 1786.
Da Søren C. Steengaard dør i 1786 kommer Peder Christensen Møller som ny skoleholder i Barslev og han har sin egen kone med, Anna Christensdatter. Selvfølgelig havde han sin egen kone med vil man måske sige, men når man ser på Peder Christensens 3 forgængere i skoleholderembedet i Barslev, så opdager man, at de alle 3 faktisk havde samme kone, Kirsten Clemensdatter!
Kirsten Clemensdatter blev gift for 3.gang i 1782, da Søren Christensen Steengaard kom til Barslev fra Gettrup i Sydthy, hvor hans far var også skoleholder, og overtog embedet og kone efter Peder Nielsen Rosholm, som døde i 1782.
Kirsten Clemensdatters 2.mand, Peder Nielsen Rosholm, kom også til Barslev fra Sydthy, fra Helligsø, hvor hans fader var degn. Han var bare 20 år, da han blev gift med Kirsten Clemensdatter i 1777 og overtog både hende og skoleholderembedet i Barslev efter Niels Zeuthen, som døde i 1777, 49 år gammel.
Kirsten Clemensdatters 1.mand, Niels Zeuthen, blev født i 1728 i Jerslev i Vendsyssel, hvor hans far var degn. I 1757 bliver han gift med Anne Pedersdatter og er først kroholder i Jerslev, men på et eller andet tidspunkt før 1763 kommer han til Barslev som skoleholder. I 1768 gifter han sig så med Anne Christensdatter, som tilsyneladende dør i 1775, men allerede i 1774 bliver Niels Zeuthen gift med Kirsten Clemensdatter fra Styvel, men dør så allerede selv 3 år efter i 1777 og Kirsten Clemensdatter bliver enke for første gang.
Det var ikke nogen guldgrube at være skoleholder i Barslev i 1700tallet og da Kirsten Clemensdatter bliver enke sidste gang i 1786 var hun i ganske dårlig stand efter sin 3de mand, og fik så af skoleejeren, herremanden på Hindsels, Hr. Breinholdt, den særlige ordning, at hun fik stillet hus og et lille stykke jord til rådighed til at leve af så længe hun levede. På denne måde opstår de to skolegrunde, den store til skolen og den lille til skoleholder-enken.
Da Kirsten Clemensdatter selv dør i 1802 er hun 66 år gammel, og gennem skifterettens boopgørelse får vi et lille indtryk af hvordan en enlig kone i Barslev gik klædt og havde i sit hjem.
I hendes stue var der:
1 fyrbord med fod og skuffe
1 gl. stol
1 jern kakkelovn med fod og arm
1 viseværk (ur)
1 spinderok
1 fyrkiste med laas og nøgle
1 sengested med 1 grønstribet olmerdugsdyne , 1 sortstribet vadmelsdyne,
og 3 hovedpuder.
Så havde hun en gammel huspostil og en anden gammel bog.
Til at spise med havde hun 2 hornskeer og 1 kniv foruden 3 flade fade, en slags tallerken.
Hvordan så hun så ud, når hun gik rundt i Barslev og op til Hvidbjerg kirke. Af overtøj havde hun en grøn damaskkåbe. Derudover så havde hun nogle trøjer, et livstykke, et snøreliv,2 særker, 4 skørter (sort og hvid, grønstribet og grønprikket), 3 forklæder, 4 huer og 1 sort Manchester hat og handsker. På fødderne havde hun enten stumphoser, tøfler eller træsko.
I køkkenet havde hun et ildsted med og en del jydepotter at lave mad i, nemlig 5 sorte gryder, 2 sorte potter, 1 sort kande, 1 sort pande og 1 krus.
Endelig havde hun lidt markredskaber, en slags le, plejl, men også et såkaldt strentetræ, som blev brugt til at vinde garn op med.
Det var lidt om den gæve Kirsten Clemensdatter fra Styvel, som sørgede for Barslev-lærernes husholdning i næsten et halvt århundrede.
.jpg)
