CENSURERET KUNSTUDSTILLING 
11. MAJ – 9. JUNI 2024

Mississippis censurerede kunstudstilling bliver afholdt for 9. gang. 
Her har kunstnere fra hele landet mulighed for at få vurderet deres værker af kvalificerede censorer. 
Der indbydes til anmeldelse af værker til censur blandt kategorierne: 
1) maleri, 2) tegning, 3) grafik, 4) foto, 5) skulptur, 6) kunsthåndværk, 7) blandform, 8) Video.  

Censorer
Else Ploug Isaksen, billedkunstner og underviser på Aarhus Kunstakademi.
Pia Möller-Light, billedkunstner.
Lene Desmentik, skulptørog underviser på Aarhus Kunstakademi.

Anmeldelse                            
Blanketter til anmeldelse fås hos 
MISSISSIPPI, Jupitervej 26, Uglev, 7790 Thyholm, post@mississippi.dk, ved at indbetale kr. 375,00 for hver blanket til reg. nr. 9070 konto nr. 4480538221 
(Husk navn, adresse og mailadresse). Senest indbetaling 30.04.2024.
Blanketten bliver fremsendt på mail, når indbetalingen er godkendt. På hver blanket kan der anmeldes 1–5 værker inden for en af udstillingens syv kategorier. 
Indsendes flere blanketter, nummereres værkerne 1 – 5, 6 – 10, osv. Man kan sende værker til flere kategorier, men kun til én kategori pr. blanket. Ekstra blanketter med løbenumre kan rekvireres hos Mississippi. 
Tilmelding kan ske efter 15. januar
HUSK: Ved henvendelse at have løbenummeret parat! 
Blankettens rubrikker skal udfyldes letlæseligt. 
Teksten er grundlag for udstillingskataloget 
Indsendte værker skal være prissat. 
Værker, der ikke er til salg, kan anmeldes som ”privateje”. 

Krav til værkerne
Til censureringen på Mississippi stilles følgende krav til værkerne:  
Værkerne skal være klar til ophængning. Der må ikke bruges snor, nylon eller lignende, der kan give sig.
Der modtages ikke våde værker, 
Der modtages ikke værker med øskner uden for blindrammen 
Værker må ikke være større end 2x2 meter. 
Værker med glas modtages kun i formater op til 40x50 cm (eget ansvar).
Gebyr betales ikke tilbage. 

Indsendelse og aflevering      
Udstillingen finder sted på MISSISSIPPI, Jupitervej 26, Uglev, 7790 Thyholm. 
Værker med tilhørende anmeldelsesblanket kan indsendes hertil, således at de bliver modtaget senest tirsdag den 30. april. 
HUSK at aflevere anmeldelsesblanketten i udfyldt stand sammen med værkerne. 

Værker kan også afleveres personligt på Mississippi: 
Onsdag den 1. maj kl. 13.30-17.00, 
Torsdag den 2. maj kl. 13.30-17.00,
Fredag den 3. maj kl. 13.30-17.00. 
Værkerne kan også afleveres i weekenden før kl. 13.30-17.00.

Værker kan også afleveres elektronisk ved at indsende værkerne på følgende måde:
Værkerne uploadtes til en adr., som vil blive fremsendt, når man er tilmeldt og har betalt. Værkerne skal være uploadtet senest tirsdag den 30. april.
Værker der bliver optaget, der er afleveret elektronisk, skal være afleveret hos os senest onsdag den 8. maj kl. 15.00.

Censur og censurering
Censureringen, der finder sted lørdag den 4. maj og søndag den 5. maj, er lukket for publikum.
Oplysning om resultatet af censureringen kan fås på tlf. 3116 4718 søndag den 5. maj mellem kl. 16.00 og 17.00.
Alle vil få en mail efter endt censurering søndag den 5. maj efter kl. 20.00.

Afhentning af værker
Ikke antagne værker kan afhentes på følgende dage:
Søndag den 5. maj kl. 16.00-18.00.
Fredag den 10. maj kl. 13.30-17.00.
Lørdag den 11. maj kl. 13.30-17.00. 
Søndag den 12. maj kl. 13.30-17.00.
Fredag den 17. maj kl. 13.30-17.00.
Lørdag den 18. maj kl. 13.30-17.00. 
Søndag den 19. maj kl. 13.30-17.00.
Eller efter aftale.

Har man ikke mulighed for afhentning disse dage, bliver værkerne returneret med fragtmand/post på kunstners regning efter mandag den 3. juni 

Undtaget er dog værker, der er indsendt sammen med antagne værker. Disse kan opbevares til afslutning af udstillingen.

Udstillede værker 
Værker skal afhentes efter udstillingens slutning søndag d. 9. juni kl. 17.00 - 18.00 eller fredag d. 14., lørdag d. 15. og søndag d. 16. juni kl. 13.30 – 17.00.
De kunstværker, der ikke bliver afhentet inden for fristen, kan enten blive afhentet i åbningstiden efter aftale mod et honorar på kr. 100,00. 
De kunstværker, der ikke er afhentet senest den 1. juli, vil blive returneret på kunstnernes regning. Skulle der opstå problemer, kan der ringes til 3116 4718 eller sendes en email til post@mississippi.dk.

Præmiering
Der vil blive uddelt 3 præmier. Der vil af censorerne blive uddelt to præmier. 
1. præmie 1 uges ophold på Mississippi Art Recident, 
2. præmie weekendophold på Mississippi Art Resident. 
3.præmie - publikumspræmie - weekendophold på Mississippi Art Recident.

Markedsføring
I forbindelse med udstillingen vil der blive annonceret i kunstavisen, lokale dag- og ugeaviser. Der vil blive udsendt pressemeddelelser, inviteret kunstforeninger og lavet markedsføring på hjemmeside, facebook og instagram. Der vil også blive udgivet et program.

Ophængningsgebyr og provision. 
For arbejder, der antages, er der et ophængningsgebyr på 75,00 kr. pr. stk.
Ved salg beregner Mississippi sig 35% af salgssummen. 

Forsikring
Antagne arbejder, der er optaget i udstillingens katalog, er forsikrede under selve udstillingen på Mississippi, men ellers påhviler evt. forsikring af indleverede arbejder indsenderen selv. 
Mississippi vil naturligvis omgås indsendte arbejder med almindelig omhu, men vi har ikke mulighed for at påtage sig erstatningsansvar for skader eller bortkomst i forbindelse med opbevaring, censur, transport eller returforsendelse. 

Fernisering 
Alle kunstnere, der har indsendt værker, vil blive inviteret med en ledsager til udstillingen/fernisering lørdag den 11. maj kl. 14.00.
Alle kunstnere, der opnår optagelse på udstillingen, vil få fire fribilletter til udstillingen/ferniseringen. 
Entrepris er kr. 40,00 for voksne. Børn under 14 år har gratis adgang.

På gensyn på ...


Jupitervej 26, Uglev, 7790 Thyholm, 
Tlf. 3116 4718, post@mississippi.dk

www.mississippi.dk


 

 

 

 


TILMELDING HER