Sommer på Thisted Bryghus
10-07-2026 10:00

 

Sommer på Thisted Bryghus

Og hos Thisted Bryghus ser vi igen i år frem til endnu en sommer fyldt med gode oplevelser, produktnyheder og masser af gode smagsoplevelser.

Nye produkter på hylderne
De første seks måneder af 2026 har budt på mange lanceringer. Allerede i starten af ​​året kunne vi præsentere Sunset Haze og Black Magic – til vidt forskellige øl, som især har fundet deres plads blandt både nysgerrige og trofaste ølentusiaster.

Sommeren har allerede budt på flere spændende produktnyheder. Du kan nyde Thy Blend med Pink Grape og Thy Tonic, Thy Sport Sukkerfri , Alkoholfri Pilsner samt Thy Sodavand Appelsin Sukkerfri .

Vi har samtidig udvidet vores sortiment inden for både drinks og fadøl . Blandt nyhederne finder du Grøn Brus – vores friske fortolkning af den klassiske champagnebrus – og som noget helt nyt kan vi nu også tilbyde Alkoholfri Pilsner på fad.

Festivaler og gode møder
Foråret og den tidlige sommer har også budt på en række fantastiske arrangementer. Vi har blandt andet haft fornøjelsen af ​​at møde ølentusiaster til både Limfjordsporter Festival og Ølfestival i København. Det er altid en fornøjelse at møde jer ansigt til ansigt, dele historier og selvfølgelig sænke et godt glas øl.

Alive-samarbejdet fortsætter
Et af årets højdepunkter har været lanceringen af ​​Alive Red Wheat – den tredje øl i vores samarbejde med Alive Festival . Samarbejdet er vokset år for år, og vi glæder os til at se den nye festivaløl blive nydt af både festivalgæster og ølentusiaster hen over sommeren.

Holdet bag bryghuset
Hvis du følger os på sociale medier, har du måske også bemærket, at vi i stigende grad åbner dørene til livet bag bryghuset. Vi ønsker at give et bedre indblik i de mennesker, der hver dag er med til at skabe Thisted Bryghus – for bryghuset er meget mere end øl; det er mennesker, håndværk og passion.

Jubilæer på holdet
Der har også været anledning til at fejre nogle af de mennesker, som hver dag er med til at gøre Thisted Bryghus til noget særligt. Tidligere på året kunne vores Produktionschef Theis Dalgaard fejre 10-års jubilæum hos bryghuset, og til jul er det vores Chefbrygger Christian Harboes tur til at runde den flotte milepæl.

Vi glæder os til efteråret
Vi ser allerede frem mod et spændende andet halvår. I slutningen af ​​​​juli går det løs på Alive Festival, og i starten af ​​​​september fejrer vi endnu engang Øllets Dag sammen med ølentusiaster fra hele landet.

SKÅL for sommeren
Så lad os skåle for en fantastisk sommer fyldt med gode oplevelser, fællesskab og smagfulde stunder.

På vegne af hele teamet hos Thisted Bryghus ønsker vi dig og dine nærmeste en rigtig god sommer fyldt med solskin, hygge og selvfølgelig: smagsoplevelser i verdensklasse.
SKÅL og rigtig god sommer!

Sommerrundvisning til kun 175,- kroner pr. person!

Som vi nævnte i sidste nyhedsbrev, har vi fortsat lidt ledige pladser til vores populære sommerrundvisninger på Thisted Bryghus i uge 26-32 fra kl. 11.00-13.00.

Du får en guidet rundvisning i det nye brygghus samt tapperi og lager i det gamle bryggeri. Rundvisningerne ligger i dagtimerne for, at I kan få den fulde oplevelse af, hvordan der brygges og tappes.

Efter rundvisningen vil guiden byde på smagning af 6 forskellige specialøl, alt i mens de gode historier bliver fortalt. Til smagningen serveres snacks.

KØB BILLET HER