Revyerne uddeler deres egen Oscars
29-08-2022 09:00

Revyerne uddeler deres egen Oscars

Efter to års Coronapause har Revyernes Revy 2022 i aften spillet for et fuldt hus i Cirkusrevyens telt på Bakken.

Efter selve revyen uddeltes en række priser, hvor vindernavnene i hver kategori – i lighed med den RIGTIGE Oscar – blev trukket op af en kuvert, mens publikum holdt vejret i spænding. Vinderne modtog hver en check på kr. 10.000/20.000, en stor buket blomster samt en motivationstale.


Det drejede sig om priserne i kategorierne Årets Revykunstner (Årets Dirch), Årets Revyforfatter, Årets Revykomponist, Årets Revytalent samt Årets Revy.
Kåringen blev foretaget af en jury, bestående af Rikke Rottensten, Michael Søby, Søren Vinterberg og Lars C. W. Wallenberg.

Revyprisen, der blev indstiftet for nogle år siden, tildeles en person, der har ydet noget ganske særligt inden for revyen, set i et bredt perspektiv. Den blev uddelt sammen med de øvrige priser.

Endelig uddelte Skuespillerforeningen af 1879 selv Årets Ærespris.


Der var tre skuespillere nomineret til Årets Revykunstner (Årets Dirch):


Bente Eskesen, Nykøbing Falster Revyen

Jan Schou, Svendborg Sommerrevy Rottefælden

Sara Gadborg, Ganløse Revyen

Vinder og modtager af prisen på kr. 20.000, sponsoreret af BILLED-BLADET:  BENTE ESKESEN



Fire nominerede forfattere konkurrerede om at blive Årets Revyforfatter:

Jan Svarrer "Stolte traditioner", Cirkusrevyen

Søren Anker Madsen "Stolte traditioner", Cirkusrevyen

Leif Maibom “Det bli’r koldere”, Svendborg Sommerrevy Rottefælden & "Peters Auto Genbrug", Sønderborg Sommer Revy Show

Trine Gadeberg "Dansk Folkedanserparti", Hjørring Revyen

 

Vinder og modtager af prisen på kr. 20.000, sponsoreret af KODA Dramatik:  LEIF MAIBOM

 

Der var tre komponister nomineret til Årets Revykomponist:

Henrik Baloo Andersen, Hjørring Revyen
Mickey Pless, Nykøbing Falster Revyen
Morten Wedendahl, Odense Sommerrevy & Harmoniens Revyperler


Vinder og modtager af prisen på kr. 20.000, sponsoreret af KODA Dramatik:  MORTEN WEDENDAHL


Endelig var følgende tre revyer nomineret til Årets Revy:

Ganløse Revyen (iscenesættelse: Michel Castenholt)

Hjørring Revyen (iscenesættelse: Michael Moritzen)

Nykøbing Falster Revyen (iscenesættelse: Rasmus Krogsgaard)


Vinder og modtager af prisen på kr. 20.000, sponsoreret af FAMILIE JOURNAL:  NYKØBING FALSTER REVYEN 2022

Årets Talentpris, udvalgt af juryen, tilfaldt JOAKIM LIND GRAAE TRANBERG, i form af kr. 10.000, sponsoreret af Dansk Solistforbund.

CLAUS WOLTER, indstillet af sommerrevyerne og valgt af producer og medproducere, løb med Revyprisen 2022 i form af kr. 20.000, sponsoreret af RevyDanmark.

Endelig kårede Skuespillerforeningen selv Årets Ærespris. Det blev
TORBEN TRÆSKO PEDERSEN og SUSANNE PEDERSEN, der i mange år har drevet Cirkusrevyen succesfuldt, som modtog kr. 20.000, sponsoreret af Danske Populær Autorer.


Gunvor Reynberg var aftenens veloplagte konferencier.

Revyernes Revy finder sted denne ene gang om året og er sammensat af nogle af de bedste numre fra landets sommerrevyer, og de medvirkende er revyernes kendteste navne – et helt igennem flot punktum for en fantastisk revysæson, der har tiltrukket et hundredtusindtalligt publikum.

Arrangøren af forestillingen er Skuespillerforeningen af 1879, og indtægterne går til foreningens humanitære arbejde.