Start ferien med en hyggelig eftermiddag for hele familien i Midtpunktet Thyholm
20-06-2021 11:00


Start ferien med en hyggelig eftermiddag for hele familien i Midtpunktet Thyholm

Den 25. juni fra kl. 12.00 – 17.00 er der dømt hygge i og omkring Midtpunktet Thyholm.
Skolebørnene går på en velfortjent sommerferie efter et mærkeligt skoleår i coronaens tegn. For at sparke sommerferien godt i gang har Midtpunktet Thyholm i samarbejde med Hop og rul, samt Christopher Entertaiment bookingbureau, planlagt en hyggelig dag for hele familien.
Er det godt vejr bliver arrangementet afholdt på Midtpunktet p-plads. Ved mindre godt vejr flyttes arrangementet indendørs. Alle retningslinjer overholdelse selvfølgelig.
Legeland
Hop og rul står for legeland med Sumo- dragter, oppustelig fodboldbane med promillebriller, en 14 meter lang forhindrings bane og 5 forskellige hoppeborge. Så der vil være masser muligheder for ungerne til at brændt lidt krudt af inden weekenden og sommeren går i gang.
Entre til legelandet er 50, -.
Gratis koncert

I samarbejde med Christopher Entertaiment vil der være gratis koncert kl. 16.00 med Magnus Lasse Petersen (kendt fra X-factor) og Jack Warren. Oplev dobbeltkoncerten med Magnus Lasse Petersen & JACK WARREN, når de to unge upcoming artister giver en forsmag på den musik de har arbejdet hårdt på mens landet har været lukket ned. De to artister skulle for alvor have startet deres livekarriere i 2020, men det blev umuligt. Derfor arrangeres denne dobbeltkoncert, som en hyldest til at Danmark stadig har kultur, og at vi skal huske at værne om den.

Magnus Lasse Petersen
Vokalen fylder hele rummet, kraftfuld, sprød og følsom. Der er ingen tvivl om hvor Magnus Lasse Petersen er på vej hen. Den unge musikalske mand fra Silkeborg, der i en alder af 20 år allerede har opnået med sin stærke og meget genkendelige stemme. Det unge stjerneskud står klar til at erobre den danske musikscene.
Magnus Lasse Petersen er ved at bygge sin musikalske identitet og sammen med producere, der blandt andet har hjulpet, Jacob Dinesen, Lars Lilholt, Peter Sommer og mange flere, er det musikalske gennembrud lagt i kakkelovnen.
Oplev den fantastiske unge mand når han med sin guitar tryllebinder publikummet med sine stærke og personlige sange.

JACK WARREN
Han er en ny artist på den Danske musikscene og har allerede som ‘independent artist’ vist at han gir’ den hele armen. En god blanding af svigermors drøm, en sprød pop vokal og et lidt bad-ass look med tatoveringer, som skaber en vældig interessant blanding.
Det er ikke kun på scenen der kan ses at JACK WARREN vil fremad, siden hans første single og en start fra ingenting har han på egen hånd nået over 400.000 streams på Spotify, så man kan godt drømme stort til hvad fremtiden bringer ham.