Påskeløb i Thyholms fem kirker
27-03-2021 19:00

Påskeløb i Thyholms fem kirker

på jagt efter påske æg 28. marts, 1., 2., 3. og 4. april.

Thyholm pastorat inviterer til et sjovt og spændende påskeløb som vil tage dig rundt til Thyholms fem kirker i løbet af påskeugen.

Aktiviteten er for alle der har lyst, både for børn og voksne. En bil er dog nok at foretrække, da afstandene mellem kirkerne godt kan være lidt lange på gåben eller cykel. Påskejagten vil i løbet af ugen tage jer rundt til alle pastoratets fem kirker.

Løbet begynder Palmesøndag i Lyngs Kirke ved orglet. Kirkerne er åben alle dagene fra 12-16, hvor man kan tilgå posterne.

Når man har løst posten, vil man få information om i hvilken kirke den næste post er at finde, som vil lede dig videre til næste post og så videre.

Løbet vil strække sig over hele påskeugen frem til påskedag og give reflektion og spænding til Palmesøndag, Skærtorsdag, Langfredag, påskelørdag og til sidst Påskedag og på den måde kommer man rundt til Thyholms flotte kirker.