Ændrede træffetider for Ydelseskontoret
26-02-2021 23:00

Ændrede træffetider
for Ydelseskontoret

Ydelseskontoret får nyt udbetalingssystem. Det får betydning for telefon- og ekspeditionstider frem til d. 1. september 2021.

I forbindelse med overgangen til et nyt udbetalings- og sagsbehandlingssystem, vil telefon- og ekspeditionstiderne frem til d. 1. september 2021 være ændret.

Fremover vil sagsbehandlerne på Ydelseskontoret sidde klar ved telefonerne i tidsrummet 9.00 – 10.00 mandag, tirsdag, torsdag og fredag. Det vil stadig være muligt at kontakte Ydelseskontoret i den øvrige åbningstid, men vi anbefaler at du ringer direkte til din sagsbehandler i den angivne telefontid for at vi kan give dig den bedste service.

Der vil også være mulighed for at booke tid til ekspedition i

tidsrummet 10.00 – 12.00, dog ikke på onsdage. Akutte og uopsættelige hændelser kan ekspederes, men det vil være undtagelsesvis og kun efter forudgående aftale grundet COVID-19 situationen.

Der vil være åben rådgivning hver torsdag fra 15.00-16.00 for borgere med anden etnisk baggrund end dansk.