BULL OG HJORTH INTIMKONCERT
08-12-2020 22:00

BULL OG HJORTH INTIMKONCERT

Fredag den 5. februar har Høloftet landet en aftale med Gorm Bull og Palle Hjorth.

Gorm Bull og Palle Hjorth leverer danske sange med plads til både tårer og grin. Der er garanti for en underholdende, eftertænksom og rørende koncert på Høloftet.

Grin, gråd, eftertænksomhed og vellyd. Du kommer hele vejen gennem følelsesregistret når to af landets bedste performere leverer lyrik på en helt ny måde. Palle Hjorth er kendt fra bl.a Savage Rose, Poul Krebs og Peter Sommer. Du har måske set ham gå temmelig amok på tangenterne til en koncert med et af ovennævnte bands? I 2014 modtog han en Steppeulv som årets musiker. Gorm Bull var manden bag slagsangen ”Danmarks Jernhårde Ladies” og har deltaget i Dansk Melodi Grandprix i både 1993 og 1996. De står bag 6 udgivelser; bl.a. ”Noget om Voksenliv” og aktuelle “Himlen Og Dybet”.

Det bliver en aften på stolerækker, med 107 gæster, som vi kender det i dag. Skulle verden se helt og aldeles anderledes ud til den tid, kunne vi nemt finde på at tilbyde spisningen inden koncerten.

KØB BILLET HER