Sko og Torp koncert på Høloftet
04-11-2020 20:00

 

Sko og Torp koncert på Høloftet

Fredag den 7. maj til næste år får Høloftet besøg af SKO OG TORP.

Sidst de gæve gutter var her, skrev Søren Sko efterfølgende en hilsen, hvor han kaldte Høloftet for et af Danmarks hyggeligste spillesteder…

Vi blev naturligvis både glade og taknemlige. Men stemningen, der blev skabt på loftet tilbage i marts 2019, skyldtes naturligvis ikke mindst musikken, Morten Woods og Palle Torps eminente guitarlyd og Søren Sko’s sjælfulde vokal. Vi ved bare, at det er de bedste aftener, når de indtager vores lille scene, og derfor er det med stolthed, at vi nu kan byde dem velkommen tilbage…

For et par år siden var Søren Sko deltager i Toppen af Poppen. Det gav ny inspiration til ham, men med sig har de naturligvis også de gode, gamle, som publikum ikke kan undvære.

For duoen handler det om at holde musikken varm, akustisk og ærlig med fokus på de vedkommende tekster. 

Der venter klart en dejlig aften med ekstrem god lyd fra de herrer Sko og Torp på et fyldt Høloft.

Forud for koncerten serveres der en koncertplatte fra Tambohus Kro

KØB BILLET HER