Kære vinvenner
02-11-2020 15:00

Har modtaget fra Hargaard Vinimport:

Kære vinvenner

Så er der en søndagshilsen fra mig. Håber I har det godt, og er sunde og raske. Covid-19 kom tæt på os for en lille måned siden. Vi fik virussen, og lukkede naturligvis ned. Vi var heldige at få et mildt forløb, og vi er igang igen, og har det godt!

Men det vidner om, at vi skal passe på hinanden. Vi oplever desværre også vanskelige forhold hos vores sydeuropæiske producenter. Det er småt med aktiviterne i restauranterne hos dem, og de er glade for det privat-salg, der heldigvis er gang i.

Det er der også her i Danmark, og denne hilsen bærer også præg af det.. I får lidt om

  • Online Vinsmagninger
  • Julefrokoster
  • Ny årgang fra Portugal
  • Julegaver
  • Åbent lager

Vi savner samværet

Vi har holdt pause sommeren over, men vi har både selv haft det i tankerne og flere af jer har også efterspurt, om ikke tiden - og tilstanden i forhold til at forsamles - var til, at vi igen fik planlagt nogle online smagninger.

Og jo. Vi er så klar. Første smagning foregår på lørdag d. 7. november kl. 18 - 19 på Hargaard Vinimports facebookside.


Gode hverdagsvine

Denne smagning har altså fokus på nogle - for os - lidt bedre hverdagsvine. Vi har sammensat en kasse med 3 x 2 flasker vin - 1 hvid og 2 røde.

  • La Jara Chardonnay fra Veneto, Italien
  • Quinta Esteveira fra Duoro, Portugal
  • Sugame Vino Rosso fra Toscana, Italien

Med i kassen følger et par forslag til mad, I kan servere til smagningen og til selve middagen, efter vores lille time sammen. Jeg har inviteret vores bonde Lorenzo fra Sugame med til smagningen, når vi skal dykke ned i hans Vino Rosso. Han glæder sig meget til at 'se jer'


Sådan kommer du med

Vi er begyndt at ekspedere kasser med de 6 flasker vin afsted. 

Kasserne med vin og opskrifter sælges for kr. 548,-. Så kan de afhentes her på lageret efter aftale, men for kr. 100,- sender vi også vinene afsted til det ganske land. 

Smid en mail og bestil senest onsdag morgen. SÅ er vi sikre på, at vinene når sikkert frem i god tid...

Og så skal I blot - jer og evt. nogle venner - sidde klar på vores facebookside på lørdag kl. 18.00. Da sætter vi igang og smager den hvide forud for de to røde...

Ca. kl. 19.00 er smagningen slut, og vi kan hver for sig nyde aftensmaden og smage vinene hertil også


Julefrokost på en helt ny måde

De nye restriktioner betyder naturligvis, at mange juleafslutninger, julefroster mv. er aflyst. Vi kan mærke en spirende interesse for online vinsmagninger for og med kolleger, og vi har allerede nogle aftaler i kalenderen.

Har I en forening, virksomhed, personaleforening, der mangler indholdet til en virtuel sammenkomst her i slutningen af året, så skal I endelig tage fat i mig. 

Det er en sjov og spændende måde at smage vin på, og det faktum, at jeg nemt kan få nogle af producenterne med på en forbindelse, gør det blot ekstra levende.


Ny årgang fra Portugal

Min ven Paulo Sendin fra Alentejoprovinsen i Portugal laver bare nogle gode vine. I husker måske, at jeg nær var kommet galt afsted, da jeg spurgte ham til, om han ikke kunne sætte skruelåg på hans Amoreira da Torre. Han blev lidt småfornærmet, for jeg havde jo glemt, at han også producerer kork, og det havde han en mening om. Nuvel, der kom skruelåg på, og vi sælger rigtig godt af denne varme, solfyldte og bløde rødvin.

Nu er der kommet en ny årgang, og den er ikke blevet mindre karakteristisk. Sikke en smagsoplevelse. Den har fået al den sol i 2019, som den havde behov for (14% alc,) Fyldig med masser af frugt.

Jeg sælger en kasse med 6 fl. til kr. 400,- Bestil dem til afhentning eller levering (kr. 100,-) 


Vi er igang

Ja, ja... Vi ved godt, at det for nogle er alt for tidligt. For andre har det været et tema længe. Men faktum er, at det snart er jul. 

Vi er igang med at køre os i stilling til det store juleværksted, og gør klar til den store vin- og gaveproduktion.

Vi glæder os og håber at få rigtig travlt.

Har I ikke styr på det endnu, vil vi rigtig gerne hjælpe jer. Send en mail til os, og vi kommer med vores bedste bud på julegaver, der vil kunne nydes og bringe glæde.

 


TAKE AWAY resten af året

Lageret bugner, og julevinene er kommet. Vi er med andre ord klar til at åbne op for Take-Away-Konceptet, som vi også kørte i foråret.

Vi har beluttet at holde åbent alle lørdage og søndage resten af året. Lageret er åbent alle de dage fra  kl.10 - 14.

Vi glæder os til at tage imod jer og præsentere jer for rigtig mange gode vintilbud og vinoplevelser

Dette var alt for nu. Glæder os til at se jer til smagningen på lørdag og til lagersalget i weekenderne... 

Med stor hilsen

Bent Hargaard
Hargaard Vinimport