PERFORMANCE MED RAGNHILD MAY I REGELBAU 411
09-09-2020 23:00

PERFORMANCE MED
RAGNHILD MAY I REGELBAU 411

Regelbau 411 inviterer onsdag den 16. september kl. 19.00 til lydperformance med kunstneren Ragnhild May i kunsthallens unikke rammer. Kunstneren vil opføre værket Langsomme Bølger som en lydperformance for selvbyggede orgler. Ragnhild May arbejder i krydsfeltet mellem performancekunst, lydkunst og ny kompositionsmusik, og designer og bygger instrumenter. Værket vil sprede sig ud over forskellige af bunkerens rum.

Om aftenen den 16. september tilbyder Regelbau 411 således en enestående mulighed for at opleve kunstneren Ragnhild May, som med værket Langsomme Bølger vil gå i samklang med Regelbau 411’s bunker ved Oddesund. Regelbau 411 serverer på aftenen varm kaffe og kolde drikke.

OBS! Grundet pladsmæssige hensyn kræver arrangementet tilmelding. Send en mail til info@regelbau411.dk med oplysning om navn, antal deltagere og kontaktoplysninger. I emnefeltet angives ‘tilmelding Ragnhild May’. Efterfølgende vil du modtage endelig bekræftelse på tilmeldingen pr. mail.