Fællessang ved Høloftet
25-08-2020 21:00
Fællessang ved Høloftet
 
Lad fællessangen fylde din aften, når Sangskatten inviterer til fællessang på plænen ved Høloftet på Thyholm tirsdag den 8. september kl. 19.00

Vores syngevært Helle Solvang guider os igennem en aften med sange fra den danske sangskat, både de gamle og nye, du måske ikke kender endnu.
Sammen med et topmotiveret husorkester og en bunke sanghæfter, byder Sangskatten høj som lav op til fællessang.
Den danske sangskat betyder noget for, hvordan vi oplever vores samtid og vores fælles historie. Når vi synger sammen, oplever vi en helt særlig glæde, vi finder en social samhørighed og danner et fællesskab på tværs af forskelligheder.
Vi synger i det fri og naturligvis efter alle kunstens corona-regler. Det vil sige med god afstand til hinanden, håndsprit og maske/mundbind. Hvis du er syg eller viser symptomer, så bliv hjemme. Fællessang skal være en god oplevelse uden frygt for covid19.
Syng dig ind i fællesskabet!
Sangskatten vil udforske, opdatere og lege med hvad der sker, når vi synger sammen. Vi rejser Danmark tyndt for at styrke værdien af fællessang. Over tre dage i Thy i september vil vi synge på tværs af generationer, høj som lav, på arbejdspladser, skoler og i naturen. Vi skal inspirere til at løfte fællesangen ind i vores samtid, sikre at den vokser og fremover også fortæller historier om det Danmark, vi oplever i dag.
 
Høloftet tilbyder fællesspisning kl 18.00.
inden fællessangen. 3 stk. håndmadder til kr. 75,-. Bestil på SMS 61996697 senest 6. september.