IVAN PEDERSEN & DANMARKS NÆSTBEDSTE TRIO
25-07-2020 22:00

IVAN PEDERSEN & DANMARKS NÆSTBEDSTE TRIO

Man kunne måske godt overveje at gå på pension, når man er 70 + år gammel.
Det ligger åbenbart ikke lige for hos dansk musiks, Grand Old Man, Ivan Pedersen.

Den intime scene passer altså virkeligt godt til sangerens nutidige og eftertænksomme repertoire, og derfor drager han sammen med sin trio i foråret 21 afsted mod spillesteder rundt i det ganske lanske land. 24. april rammer de Høloftet, og det er i den grad noget, Ivan og trioen virkeligt glæder sig til.

Den superstramme trio bag ham: Danmarks Næstbedste Trio: (Sten Rasmussen, Troels Skovgaard og Søren Skov – musikere der gennem årene symbiotisk næsten er groet sammen med Pedersen) giver sangene al den dynamik, nærhed og finesse i detaljen, som de og arrangementerne indbyder til.

På denne forårsturné kommer man til at genhøre gamle kendinge – sange fra det seneste album og hvem ved snart hvad, der musikalsk ellers kommer til at ske?

Ivan jo ikke en mand af få ord, så som regel disker han op med små courserier – sande og opdigtede – om snart sagt alle aspekter af livet, ofte afsluttet med bidske, kærlige pointer.

Vi kan på Høloftet se frem til en aften med fjollede grin, smil, alvor og ind imellem gåsehudsfremkaldende musik-øjeblikke. Ind imellem findes der jo på den danske musikscene individer, der kan ”bære en melodi”. Måske skal man på vejen hjem lige tørre en forræderisk tåre ud af øjenkrogen.

Nye lyttere kan begynde denne aften.

Aftenen indledes traditionen tro med en koncert-platte.

KØB BILLET HER