Musikkens Venner arrangerer "Sange ved fjorden"
16-07-2020 22:00

Musikkens Venner arrangerer "Sange ved fjorden"

Torsdag den 23. juli kl. 19.00 arrangerer Musikkens Venner fællessang med titlen "Sange ved fjorden" den nye Tambohus Naturhavn.

Musikkens Venner har hentet inspiration fra DRs fællessang og kunne se, at det var noget alle kunne være med til.

"Sange ved fjorden", som arrangementet hedder, er gratis og alle er velkomne, man skal bare medbringe noget at sidde på.

Tambohus Kro og Badehotel vil komme med kaffe og kage, som det vil være muligt at købe, og Hvidbjerg Bank har sponsoreret sanghæfterne.

Sangene bliver en blanding af alt muligt. Nogle er udvalgt af bestyrelsen, andre er lokale kommet med. Der vil være sange fra Højskolesangbogen, salmer og Kim Larsen. Det er vidt og bredt, siger Musikkens Venner.

Sangene vil blive akkompagneret af Rikke Feraru på keyboard.