SOMMERFERIE OG LUKKEDAGE I STRUER KOMMUNE
07-07-2020 12:00

SOMMERFERIE OG LUKKEDAGE I STRUER KOMMUNE

Sommeren står for døren og Struer Kommune har i år helt lukket i uge 29, og kører på lavere blus end normalt i de øvrige uger. Den Digitale Hotline har åbent hele sommeren.

Struer Kommune holder i år lukket i administrationen i hele uge 29 – mandag den 13. juli til fredag den 17. juli. 

Du kan derfor ikke komme i kontakt med kommunen og administrative medarbejdere i denne uge, hverken telefonisk eller ved personlig henvendelse. 

Hvor kan jeg så ringe hen?
Den Digitale Hotline har dog åbent på 70 20 00 00 som normalt – det vil sige mandag-torsdag kl. 8-20, fredag kl. 8-16 og søndag kl. 16-20. Her kan du få hjælp til de digitale selvbetjeningsløsninger, du bruger i kontakten til det offentlige – f.eks. NemID, digital post, pasbestilling, flytning, osv. 

Kommunens generelle åbningstider i sommerferien, bortset fra uge 29, finder du her.

Kontakt kommunen i god tid
Lukningen af administrative funktioner i uge 29 er en konsekvens af den nye ferieaftale for Struer Kommune med virkning fra den 1. maj 2019. Ferieaftalen betyder også, at de administrative medarbejder afvikler hovedparten af deres ferie mellem uge 27 og 33. 

Derfor bør du som borger kontakte Struer Kommune i god tid, hvis du regner med at gøre brug af Struer Kommunes administrative funktioner i løbet af juli og august. 

Ferieaftalen er indgået for at sikre, at flest mulige medarbejdere holder ferie i sommerperioden, hvor opgaverne er færrest, og dermed er flest mulige på arbejde i de perioder, hvor borgerne forventer, at opgaverne bliver løst hurtigt.