Kære trofaste Thyholmer og andre revy gæster!
19-03-2020 20:00

Kære trofaste Thyholmer
og andre revy gæster!

På vegne af Jens Glob Samvirket er jeg utrolig ked af at måtte meddele, at årets Thyholm Revy 2020 er AFLYST pga. Corona.
Vi er dybt taknemmelig for de mange gæster, som allerede havde købt billet til den forestilling, som tegnede til at blive helt fantastisk.
Og vi er helt ulykkelige over, at vi ikke skal hygge os sammen og grine løs, det er så trist.

Vi gik igang med at skrive tekster i okt. 2019 og har øvet og øvet siden den første tirsdag i januar, der var fundet rekvisitter og lavet alenlange lister. MD Duo var hyret til at spille op til dans, aftalen med vores hovedsponsor Hvidbjerg Bank var i hus og Midtpunktet booket. Alle bliver nu berørt af denne aflysning, vi beklager det meget.
Vi TAKKER på det hjerteligste ALLE firmaer, aktører og de mere end 40 frivillige ildsjæle som har bidraget og undskylder, at det ikke lykkedes.

Til alle de som har købt billetter, så vil de til Jeres info blive refunderet direkte fra Midtpunktet i løbet af nogle dage, TUSIND TAK til Kristian Hedegaard for at hjælpe med den opgave. Til Jer som har købt billetter ved disken i Midtpunktet, så bedes I møde personligt op, når Coronakrisen er overstået og Midtpunktet genåbnet.

Pas på hinanden derude og glæd Jer til, at vi igen i april 2021 forhåbentlig har premiere på en ny Thyholm Revy.

Mai Lindgaard