Hjerteforeningen i Struer er blevet selvstændig forening
02-02-2020 12:00

Hjerteforeningen i Struer er blevet selvstændig forening

Hjerteforeningen Danmark har omorganiseret deres lokalafdelinger, så der i dag er en afdeling i hver kommune. Hjerteforeningen Struer er oprettet i januar 2018 og har 620 medlemmer.

Hovedformålet er at synliggøre Hjerteforeningen. Oplyse om hjerte- og kredsløbssygdomme og deres forebyggelse, samt at yde støtte og rådgivning til hjertepatienter og deres pårørende.

Bliv medlem
Som medlem af Hjerteforeningen modtager du 4 gange om året magasinet Hjertenyt med sidste nyt inden for forskning, lækre opskrifter på hjerterigtig mad, artikler, interviews og meget mere. Du kan deltage i de lokale arrangementer og motionstilbud.

Hjælp til hjertepatienter og deres pårørende har et stort behov for råd og vejledning i forbindelse med hjertesygdom og operation. Som et godt tilbud er oprettet hjertelinjen på 70 25 00 00. Det er sygeplejersker, der taget telefonerne – men du kan også komme til at tale med psykolog, socialrådgiver, kostvejleder eller hjertepatient. Hjertelinjen, som er gratis, har åbent hverdage mellem klokken 10 og 16.
Du kan også henvende dig få gratis hjælp i Hjerteforeningens Rådgivning i Århus tlf. 70 25 00 00. Rådgivningen er bemandet med uddannede hjertesygeplejersker og råder også over en diætist, som kan give gode råd vedrørende kostomlægning m.v.
I Holstebro har rådgivningen åbent den 1. torsdag i hver måned kl. 12-16. Du skal tilmelde dig til rådgivningaarhus@hjerteforeningen.dk eller tlf. 70 25 00 00. Vores hjemmeside er altid ajourført, så du her kan følge med struer.hjerteforeningen.dk.
Du kan læse mere om mulighederne for støtte på Hjerteforeningens hjemmeside www.hjerteforeningen.dk.

Hjertestier
I Struer kommune har man to hjertestier, men der arbejdes løbende i dialog med Struer kommune på at finde egnede steder til oprettelse af flere.

Thyholm Hjertesti:
Starter på P-pladsen ved Søndbjerg Strandvej. Den er 4,5 km lang og går gennem et skønt naturområde og langs med fjorden.

Struer Hjertesti:
Turen Starter og slutter ved boldbanerne mellem Kilen og Voldgade. Også velegnet som løbetur. Går langs Kilen og Limfjorden. 4,5 km lang.

Hjertemotion i Struer
Hver torsdag i Struer Fitness, Bredgade fra kl. 10.00-11,15.
Vi starter med ca. 30 min. på cykel for at træne kredsløbet. Derefter går vi i salen, hvor vi træner med fysioterapeut. Pris for deltagelse er kr. 35,00 pr. gang. Du møder bare op. Husk håndklæde og vandflaske. Træningen tilbydes til tidligere hjertepatienter.

En gang om ugen rækker ikke, men heldigvis er der mange tilbud i Struer i de forskellige foreninger og centre.

Aktiviterer
Vi afholder forskellige aktiviteter i årets løb. Disse omfatter blandt andet møder, foredrag, blodtryksmåling, motionsture og andre former for fysisk aktivitet.
Aktiviteterne bliver løbende annonceret i den lokale dagspresse og opdateres på vores hjemmeside.
Vi vil endvidere være til stede og deltage i diverse arrangementer, der har relation til sundhed og forebyggelse.

Du kan også se nyheder fra os på facebook under navnet -Hjerteforeningen Struer. Giv siden et ”like” – så er du med.

Bestyrelsen
E-mail: struer@hjerteforeningen.dk

Formand: Else Møller Andersen, Struer, tlf. 2158 29 77
Næstformand: Karen Svendsgaard, Linde, tlf. 20 13 23 65
Kasserer: Karin Jakobsen, Struer, tlf.66 69 79 96
Sekretær: Svend Erik Toftdal, Thyholm, tlf. 30 31 32 99
Øvrige bestyrelsesmedlemmer:
Børge Raabjerg Larsen, Thyholm, tlf. 29 44 66 51
Suppleant: Niels Hollands Nielsen, tlf. 21 86 55 07