Midtpunktet starter 2020 med udsolgt koncert
31-01-2020 10:00

Midtpunktet starter 2020
med udsolgt koncert

Midtpunktet har igen succes med en konceptfest. Æ’ Westerhawsfest den 28. februar er nemlig udsolgt med næsten 550 deltagere.
Midtpunktet Thyholm har kulturprogrammet for 2020 klar og vil med et godt blandet program forsøge at følge op på en nærmest utopisk god 2019. Første skud i bøssen 2020 er Æ’ Westerhawsfest med Tørfisk, The Grandfætters og Marius Grønkjær. Endnu engang har Midtpunktet ramt rigtigt og kan her en måned inden festen melde udsolgt.
”Det er helt fantastisk at vi allerede en måned inden festen kan melde udsolgt. Da vi satte dette koncept i søen, tilbage i juni, havde vi en forventning om at sælge mellem 300-400 billetter. Men udsolgt med næsten 550 er helt vildt. Vi glæder os til en musikalsk, humoristisk og festlig aften. Hallen skal nok blive pyntet op så vi kan få den helt rigtige westerhawsstemning” Kristian Hedegaard, centerleder Midtpunktet
Specialklassen impro comedy show er tilbage.
Som skrevet er kulturprogrammet for 2020 på plads og byder på lutter gode navne som; Jesper Lohmann, Stig Rossen, the Beatles Revival og Specialklassen. Det er tredje gang Specialklassen besøger Thyholm og Midtpunktet. Både 2017 og 2018 fik de alle i Midtpunktets sal til at gå i latterkramper med deres 100 % improviseret comedy show. Et show der aldrig er planlagt på forhånd og derfor former sig efter inputs fra publikum. Den 29. oktober er de så klar til igen at improvisere på Midtpunktets scene. Specialklassen har lavet impro sammen i over 10 år og fik i efteråret 2019 fornyet opmærksom da de på facebook gik viralt med en sketch omkring affaldssortering. 2,2 millioner visning har den improviserede sketch på nuværende tidspunkt. Arrangementet med Specialklassen er igen gjort muligt grundet et samarbejde mellem Midtpunktet og Thyholm Skole. De 3 rutinerede skuespillere og komikere vil allerede først på dagen indfinde sig i Hvidbjerg hvor de med baggrund i de teknikker, som bruges i comedy og impro, vil lave et workshop- og teambuildingarrangement med Thyholm Skole ældste elever. De teknikker som Specialklassen bruger, til at få et enkelt ord til at leve på scenen, er bygget på samarbejds-teknikker. Det er netop de teknikker som danner grundlaget specialklassens shows og deres workshops.
Vi glæder os til igen at tage imod 3 af Danmarks sjoveste mænd; Kasper Gattrup, Kasper Le Fevre og Rasmus Søndergaard