Irer vil lave teaterperformance om
19-12-2019 12:00


Irer vil lave teaterperformance om "Æ Skawmand"
 

Oisín er teaterproducent fra Galway, Irland. Her arbejder han for forskellige teatre som teaterproducent – i hans tilfælde betyder det, at han både skriver, producerer og spiller teater. Efter han havde været på besøg i Oddesund Tårnet – på foranledning af sin danske kæreste, som oprindeligt kommer fra Humlum – kunne han ikke få historien om manden, der valgte at bo i et skab ud af hovedet.

Han blev ved med at tænke på ham, og han satte sig derfor for at lave et projekt med udgangspunkt i historien. Han kontaktede Struer Museum, som var med på idéen med det samme. Herefter lykkedes det også at få støtte fra Creative Europe, så projektet kunne begynde at blive til virkelighed.

Oisín tog fat på arbejdet, som han regende med ville byde på en kort research-periode, hvorefter han ville kunne begynde at udvikle teaterperformancen. Men historien om Æ Skawmand var så fascinerende, at han ikke kunne lade det blive det det – der var noget i den, der trak så meget i ham, at det blev til en langt mere omfattende research. Han måtte med andre ord helt ned i historien.

Oisín Robbins og Karin Elkjær på arkivet ved Struer Museum

Han fortæller, at Struer Museum har været en kæmpe stor hjælp. Han er blevet taget imod med åbne arme – både her og af det lokalsamfund, som har historien og Æ Skawmand helt inde på livet. Han har blandt andet talt med flere, der har mødt ham da de var børn (han døde i 1956), og alle husker tydeligt den karismatiske mand.

Æ Skawmand, Christian Vandet Jørgensen, kom til Oddesund-egnen på Thyholm nord for Struer i 1917. Han havde et skab med sig, som han placerede i et krat ved vandet. Her boede og levede han helt til sin død. Dog blev skabet undervejs opgraderet til et skur, som det kan ses på billedet herunder.

Her ses Æ Skawmand i det skur, som han flyttede ind i efter at have boet i skabet

Det interessante ved Æ Skawmands historie er ifølge Oisín hvordan, en person, der var en del af samfundet, vælger at træde helt ud af det. Det var et aktivt valg for Christian Vandet Jørgensen at bo på primitiv vis i et gammelt skab. Oisín mener, at historien kan være med til at få os til at tænke over forskellene og relationerne mellem samfundet og individet. Hvorfor vælger nogle mennesker at leve “not mainstream”?

Æ Skawmand var desuden en mystisk og til tider nærmest poetisk figur; han gav ingen direkte svar. For eksempel svarede han på spørgsmålet om hvorfor, han havde valgt denne atypiske tilværelse, at måske var det fordi, han havde set for dybt i et par kvindeøjne, måske havde han set for dybt i flasken.

Oisín har i sin researh også fundet frem til et digt, som Æ Skawmand har skrevet samt en tegning, der viser en kvinde og har titlen”Vemod”. Denne tegning er formentlig et billede af en kvinde, som var hans ulykkelige kærlighed og muligvise årsag til hans eneboer-tilværelse.

Alle disse elementer er brugbare i et teater-setup, siger Oisín, der allerede har mange idér til hvordan, materialet skal gribes an; “nu handler det i virkeligheden om at finde den helt rigtige indgangsvinkel, som er tro overfor Æ Skawmands historie”, siger han. “På hans gravsten står der i øvrigt ”Der er runer, som ingen kan tyde” – det er da meget inspirerende.”

Først i december lavede Oisín en kort performance på Struer museum – en slags pixiudgave af det, der kommer til at blive en gang i fremtiden. Han arbejder frem mod at lave en forestilling for et generelt publikum samt en særlig forestilling for børn. Her vil han skabe en art skyggetater.

Nøglen til begge teaterperformances ligger ifølge Oisín i at skabe et narrativ, som både kan fremføres i Danmark og i Irland. Forestillingen skal ikke præsentere en biografi om Æ Skawmand, men tage udgangspunkt i fortællingen om hans tilværelse og de spørgsmål, som den rejste og stadig rejser i dag.

Med forestillingen vil han bringe et nyt perspektiv på historien; “at jeg kommer fra et andet kulturelt miljø og måske stiller nye spørgsmål – det kan måske bidrage til fremhæve nogle ting. Det er altid godt med nogle øjne udefra.”

Den endelige teaterperformance skal være færdig til Galway Teaterfestival i maj 2020. Herefter arbejder Oisín på at få forestillingen til Struer.