Altan hævet over alt
01-12-2019 15:00
 
 

Altan hævet over alt

TOP 10: Det søger boligkøberne mest på

Altan, altan og altan. Tre år i træk har ’altan’ ligget helt i toppen hos boligkøberne, viser en opgørelse over søgeord fra Boligsiden.

På plads nummer 2 og 3 kommer ’havudsigt’ og ’udsigt’. Også i 2019.

Ifølge ejendomsmæglerkæden Home er statistikken et godt billede på, hvad mange af os drømmer om.

”Billedlig talt søger vi at få ’luft’ omkring os. En god altan giver et uderum, og hvis vi er heldige, er der også et kig ud over byens gader og tage. Udsigt giver os følelsen af mere privatliv, fordi vi har et mere uforstyrret blik og kan se langt. For de fleste er den bedste udsigt af alle, havet, ” siger Michael Dalsager, der er senior kommunikationskonsulent i Home.

’Elevator’ var ikke på top 10 i 2016, men populariteten er kravlet op de seneste år. I år er elevatoren på en 6. plads. På årets top 10 er også ’pool’, ’garage’, ’vand’, ’strand’, ’skov’ og ’have’. ’Værksted’ er ikke på top 10 som de foregående tre år. I stedet er ’have’ kommet tilbage.

Og søgeordene er ofte noget, der trækker salgsprisen på en bolig i vejret, fremhæver Home.

”Altan og havudsigt er særligt eftertragtede varer, men det er også varer med et begrænset udbud – især når vi taler villaer, sommerhuse og lejligheder med havudsigt. Det koster ekstra, ” siger Michael Dalsager.

Omvendt er der blevet flere lejligheder med altan at vælge imellem de senere år, da mange eksisterende lejligheder har fået monteret altan, og de fleste nyopførte lejligheder har fra start af et uderum ’hængt på’. 

 

Top 10 over søgeord på Boligsiden

 

2016

2017

2018

2019

1

Havudsigt

Altan

Altan

Altan

2

Altan

Havudsigt

Havudsigt

Havudsigt

3

Udsigt

Udsigt

Udsigt

Udsigt

4

Pool

Pool

Pool

Pool

5

Strand

Garage

Garage

Garage

6

Have

Strand

Elevator

Elevator

7

Vand

Vand

Strand

Vand

8

Garage

Elevator

Vand

Strand

9

Værksted

Have

Værksted

Skov

10

Skov

Værksted

Skov

Have

Kilde: Boligsiden og Home