Foredrag med Lars Rolner
29-10-2019 12:00

Foredrag med Lars Rolner

Foreningen Mandag inviterer til foredrag torsdag den 23. januar i Midtpunkt. Få et spændende indblik i motorsports- og rallyverdenen, når Lars Rolner fortæller om deltagelse i rallyløbet - PEKING TO PARIS MOTOR CHALLENGE 2019.

Peking/Paris blev kørt fra den 2. juni til den 7 juli. Og Anette og Lars gennemførte de 14500 km. I deres fantastiske Porsche 911 S fra 1974.  Der er brugt mere end 2000 timer på at klargøre bilen til det der kaldes verdens hårdeste rally, hvilket ikke har været helt billigt.

Anette og Lars bor til daglig i Hamburg.  Hvorfra de dyrker Deres store passion for biler og motorsport.  Sammen med deres 2 sønner Andreas og Christian kører de jævnligt racerløb i klassiske biler rundt omkring i verden, og også i Danmark.

Ved siden af racerløbene samler de også på specialbiler, der kun er bygget i begrænset antal. Deres samling omfatter bl. a en Bentley 4,5 Lemans fra 1928, som var datidens supersportsvogn. Bilerne bliver flittigt benyttet til kørsel for ”RACE MED HJERTET ”, hvor der køres penge ind til gode formål.

Kom med til en spændende aften, der ikke kun handler om rally og motorsport, men også om passion, forberedelse og en fantastisk rejse. Der vil være indlagt en kaffe og kagepause. Pris for foredraget, kaffe og kage er kr. 50,00.

Køb billet Her!