DU KAN IGEN BADE VED ODDESUND NORD
19-08-2019 22:00

DU KAN IGEN BADE VED ODDESUND NORD

Badevandskvaliteten ved Sunddraget, Oddesund Nord, er igen normal efter en prøve før weekenden viste en bakterieforurening.

Badning ved Sunddraget, Oddesund Nord, har været frarådet i nogle dage på grund af bakterieforurening, men mandag den 19. august 2019 er badevandets kvalitet igen normal. Det viser prøver taget den 15. august 2019. 

Årsagen til bakterieforureningen er ukendt. Ved længerevarende forurening bliver der taget prøver for at bestemme kilde og årsag, men forureningen ved Sunddraget oversteg ikke grænsen for en længerevarende forurening.

Når Struer Kommune fraråder badning eller ophæver en advarsel om forurenet badevand sker det i samråd med embedslægen.