NYTÅRSKUR 2019 FOR FRIVILLIGE
12-01-2019 16:00

NYTÅRSKUR 2019 FOR FRIVILLIGE

Struer Kommune vil igen i år anerkende og fremhæve de frivilliges store arbejde ved den festlige nytårskur for foreningslivet.

Nytårskuren bliver igen en blanding af prisuddelinger, taler og tankevækkende underholdning, hvor der bliver masser af plads til netværk og erfaringsudveksling med festklædte venner og frivillighedskollegaer. 

Det sker i Folkets Hus i Struer tirsdag den 22. januar 2019 kl. 19.00 – 21.30. 

I år får nytårskuren underholdning udefra af sanger, musiker og komponist Sara Grabow. Hun vil spille numre fra sin seneste plade EneRum og fortælle om den rejse, hun har været på for at finde sin egen stemme og bruge musikken til at opnå ro og fordybelse i en overfladisk tid. 
Ud over Sara Grabows musikalske show giver talenter fra Dansk Talent Akademi prøver på deres kunnen, og den lokale pianist Anna Lystbæk står for stemningsmusikken.  Peter Kjeldbjerg, der til hverdag er chef for Lydens By, er konferencier på aftenen og guider deltagerne igennem både underholdning og prisuddeling. 
Vi holder arrangementet for foreninger og frivillige ledere, hjælpere og trænere, der med stort engagement og dygtighed gør en forskel for borgere i kommunen og fortæller en positiv historie om vores lokalsamfund udadtil.  

Der er plads til omkring 500 deltagere til nytårskuren, men det er en god idé med hurtig tilmelding for at være sikker på en plads. 

Foreninger, der kan deltage, er folkeoplysende foreninger hjemmehørende i Struer Kommune, frivillige sociale foreninger med aktiviteter i Struer Kommune, handicapforeninger, ældreforeninger, paraplyforeninger, kulturforeninger og kulturinstitutioner med frivillige hjælpere.

PROGRAM

  • Nytårstale ved borgmester Niels Viggo Lynghøj
  • Uddeling af priser
    • Årets Idrætsnavn
    • Kulturprisen
    • Lederprisen
    • Unglederprisen
    • ”Du gør en forskel” prisen
    • Foreningsprisen
    • Spejderprisen
    • Handicapprisen
  • Underholdning af sanger, musiker og komponist Sara Grabow
  • Show af Dansk Talent Akademi
  • Hyggepianist Anna Lystbæk under arrangementet

 
TILMELDING SENEST DEN 14. JANUAR 2019
Tilmelding foretages af foreningens formand, til center for Kultur, Fritid og Lokalområder ved mail  KulturFritidOgLokalomraader@struer.dk , med oplysninger om navne på deltagerne. Der er få siddepladser, fortrinsvis til de mest gangbesværede og handicappede. Disse pladser bestilles ved tilmelding.