Niels Olsen til Nytårskoncert på torsdag
07-01-2019 11:00

I januar 2019 spiller Prinsens Musikkorps en lang række nytårskoncerter med skuespiller og entertainer Niels Olsen. Torsdag d. 10. januar gæster de Midtpunktet Thyholm

Publikum kan glæde sig til fest og farver, når Prinsens Musikkorps endnu engang spiller deres årlige nytårskoncert. I år har orkestret allieret sig med den musikalske spradebasse Niels Olsen, så der er i dén grad lagt i kakkelovnen til en underholdende og festlig koncert.

De færreste er nok i tvivl om Niels Olsens store musikalitet, hvor han særligt i ‘Ørkenens Sønner’ har vist sine evner som både sangskriver og sanger. Niels Olsen er et musikalsk menneske med tæft for de skæve indfald og humoristiske twists.

Niels Olsen har også skrevet sig ind i den danske filmhistorie med sine roller i klassikere som ‘Den eneste ene’ og ‘Far til fire’. For tiden fylder han danskernes tv-skærme i underholdningsprogrammet ‘Rundt på gulvet’. Til januar kan han altså opleves som både solist og entertainer, når Prinsens Musikkorps byder det nye år velkomment med en spektakulær nytårskoncert.

Køb billet her.