Sko/Torp på Høloftet
04-09-2018 12:00

Sko/Torp på Høloftet

Lørdag den15. marts i det nye år kl. 18.00 spiller Sko/Torp på Høloftet, der indledes med koncertmenu.

Sko/Torp  fejrer 30 års jubilæum ved at se frem på den kommende turné, som byder på masser af nyt… og naturligvis det bedste af det gamle. Og vi er begejstrede over, at Søren Sko, Palle Torp og Morten Woods igen engang gæster Høloftet.

Søren Sko og Palle Torp elsker at optræde, og de glæder sig allerede turen i 2019, som på mange måder vil være et særligt år for dem. De kan altså fejre 30 års jubilæum sammen og det gør de med en helt ny samling sange, der udkommer i november 2018 på albummet #skotorp7

Når Sko og Torp indtager Høloftet og den lille scene d. 15. marts, bliver der helt sikkert også plads til et par af Søren Sko’s fortolkninger fra efterårets Toppen af Poppen med bl.a. Annika Aakjær, Claus Hempler og Lis Sørensen.     

Billetsalg: www.høloftet.dk