Boligpriserne stiger i Struer kommune
08-08-2018 23:00

Boligpriserne stiger i Struer kommune

Ifølge Boligsiden og Home er huspriserne i Struer kommune steget med 1637 kr. pr. kvm. Og det gør at Struer ligger på en 12. plads over størst stigning i kvm.prisen fra sidste år i juli til juli i år.

Boligsidens markedsindeks viser i dag, at huspriserne er højere i 2 ud af 3 kommuner i forhold til sidste år, og det skyldes, at der er kommet gang i salget og ikke mindst fremvisningerne.

Et andet indeks over antallet af boligkøbere på fremvisning, fremvisningsindekset fra Home og Danske Bank, viser, at den seneste måned bød på 6,3 % flere købere ude i villaerne og rækkehusene til salg.

Fremvisningsindekset er et forvarsel om handelsaktiviteten de næste par måneder. En stigning i antallet af fremvisninger betyder således typisk samme stigning i antallet af handler en til to måneder efter.

Afslaget i huspriserne er også blevet mindre, viser statistikken.

Vi bringer herunder en top-20 liste og 7 af vores nærmeste kommuner.