Kult-vinen er landet
07-03-2018 11:00

Kult-vinen er landet

Jeg ved godt, at jeg kommer til at gentage mig selv en smule, men det er altså svært, ikke at være begejstret, når pallerne med Lorenzo's Rosé ankommer til Thyholm. Det bringer minder frem om sidste oktober, hvor vi gik og plukkede druerne, og at kunne se, dufte og smage resultatet her et lille halvt år efter, er bare noget særligt..

Så... ikke helt objektivt vil jeg stemme i med Lorenzo og skrive: 'I think it's the best Rosato, we ever made'...

Forskellen fra tidligere år er i hvert fald, at 2017 blev en blanding af Sangiovese, Merlot og Cabernet. Det har selvsagt gjort den mere tilgængelig, mild og ....uhm.. Merlot og Cabernet har gjort meget godt for den lidt kantede sangiovese.

I ved jo, at 2017 - i forhold til udbytte - var et skidt år mange steder. Også hos Lorenzo. Men som altid har han holdt fanen højt og produceret med kvaliteten for øje.Så igen har han solgt en portion 'rå-vin' til et større hus, for kun selv at arbejde med de bedste druer fra Sugame årgang 2017. Det giver en mindre produktion end normalt, og dermed også færre Rosato'er, så i år må vi i Danmark nøjes med 1000 flasker. Det er det laveste tal i mange år, og det betyder, at det er nu, der skal handles, hvis man vil smage kult-vinen fra Sugame..

Hilsen 
Bent Hargaard, Hardgaard Vinimport

Bestil på bent@hargaardvinimport.dk