Indskrivning til skolestart
17-11-2017 09:00
Indskrivning til skolestart

Skal dit barn starte i skole efter sommerferien?

Undervisningspligten starter den 1. august i det kalenderår, hvor barnet fylder seks år.

Du får nedenunder information om, hvordan du indskriver dit barn i folkeskole og førskoletilbud.

De fleste folkeskoler i Struer Kommune udsender i slutningen af året et informationsbrev til de kommende skolebørn i deres skoledistrikter med information om indskrivning til skole og førskoletilbud.

Indskrivning til skole 2018/19

Den digitale indskrivning til skoleåret 2018/19 er åben indtil 15. januar 2018. 

Til indskrivningen skal du bruge dit Nem ID og kommunens selvbetjeningsløsning.

Med selvbetjeningsløsningen kan du:

  • indskrive dit barn på den skole, der hører til områdets skoledistrikt. Hvis du er i tvivl om, hvilket skoledistrikt, der hører til barnets bopælsadresse kan du se skolernes placering i Struer Kommune. Se kort og oversigt.

  • søge om indskrivning på en skole i et andet skoledistrikt i Struer Kommune. Dit barn kan optages på en anden skole, hvis der er plads, og klassekvotienten ikke overstiger 24 elever.

  • meddele kommunen at dit barn skal starte på en friskole/privat skole.

  • søge om udsættelse af skolestart. Hvis du ønsker at udsætte dit barns skolestart, skal du begrunde udsættelsen. Du vil herefter blive kontaktet af skolelederen på distriktsskolen. 

Indskriv dit barn i skole via Digital skoleindskrivning

Indskrivning til førskoletilbud i skolens SFO

Kommende skolebørn tilbydes pr. 1. marts 2018 et førskoletilbud i skolens SFO.

Hvis dit barn skal i friskole, skal du kontakte friskolen for at høre nærmere om deres førskoletilbud.

Indskriv dit barn i et førskoletilbud via Den Digitale Pladsanvisning

 

Flere oplysninger
Har du ikke Nem ID, kan du bestille et på www.nemid.nu

Du kan få hjælp til selvbetjening i Infocenter Struer

Har du spørgsmål vedrørende indskrivningen, kan du også kontakte din distriktsskole og SFO.