Elever fra skoler i Stuer Kommune viser frem
11-04-2017 08:00

Elever fra skoler i Stuer Kommune viser frem

Elever fra skoler i Stuer Kommune viser frem hvad de har løst af opgaver for lokale virksomheder og organisationer.

Elever fra forskellige skoler samt 19 samarbejdspartnere i Struer Kommune har valgt at deltage i projekt Bæredygtig energi til livet i dette skoleår og det afsluttes med en udstilling, som vil være at se fra 21. april til 28. april på infocenter Struer.

Projektet er tænkt som starten på et varigt samarbejde mellem skoler og omverden og håbet er at udstilling vil kunne inspirere flere til prøve samarbejdsformen af.

Udstillingen ferniseres 21. april, klokken 12.-13.00.

Formand for børne- og uddannelsesudvalget Steen Jakobsen byder velkommen og infocenter Struer er vært for arrangementet.

 

Bæredygtig energi til livet initiativet:

5800 elever i Region Midtjylland har arbejdet med entreprenørskab og innovation i samarbejde med lokale samarbejdspartnere fra det private erhvervsliv, den offentlige forvaltning, foreningslivet, kulturlivet og turismeområdet mv.

Samarbejdspartnerne har formuleret opgaver til skolerne på alle klassetrin fra indskoling til ungdomsuddannelsesniveau. Disse opgaver er blevet udgivet i et fysisk katalog, som blev til alle skoler i kommunen. Undervisere bød herefter ind på opgaver for deres elever og der opstod et samarbejde.

Rammen for samarbejdet er at underviseren ringer til samarbejdspartneren og de fastsætter sammen et mødetidspunkt, hvor eleverne og undervisere kan mødes på virksomheden og få en rundvisning og formidlet opgaven. Herefter går eleverne hjem på skolen og løser opgaven. Når den er løst mødes samarbejdspartner og elever igen, hvor eleverne så præsenterer deres løsningsforslag for samarbejdspartneren.

Skoleåret afsluttes med et arrangement (udstilling) , hvor elever har mulighed for at vise deres opgaveløsninger frem for hinanden og for offentligheden.

 

Del af noget større:

Bæredygtig energi til livet gennemføres sideløbende i Ikast-Brande og Herning (afslutningsevent 20. april), Skive (afslutningsevent 25. april), Ringkøbing-Skjern (27. april 14-16) og Aarhus med todelt afslutningsevent (24. april samt for ungdomsuddannelserne i starten af juni).

Udstillingen er også del af Kulturfestival OFF Road.

Bæredygtig energi til livet er del af Aarhus 2017

Ferniseringsinvitation for Bæredygtig energi til livet