Ny leder af Midtpunkt udpeget
28-02-2017 09:00

Kære Thyholm!

Det er med meget stor glæde, at jeg nu kan fortælle Jer, at 30`årige Kristian Hedegaard fra Holstebro bliver den nye Centerleder i Midtpunktet. Kristian er en super fantastisk fyr, og Midtpunktet Thyholm får en vidunderlig leder. Jeg ønsker Kristian hjertelig tillykke med jobbet og har fortalt ham, hvor helt specielle og super skønne I er! Til alle Thyholmere og gæster i Midtpunktet vil jeg bare sige - støt op om kulturen, sved ihærdigt i fitness og hal, få indput til hjerne og hjerte i bibliotek og arkiv, nyd tonerne og sang fra Musikskolen, lad hjertet smelte ved Thyholm skoles skønne børnelatter og smittende glæde og lad sindet fylde dig med Midtpunktets mangfoldighed. Til Kristian vil jeg sige, du får et smittende lokalsamfund, skønne gæster, VERDENS BEDSTE PERSONALE, unikke foreninger og engegerede institutioner, men bedst af alt får du en gaveregn af skønne fabelagtige frivillige ildsjæle - værn om det hele med hjertet og de giver dig glæden tusindfold tilbage

Mai Lindgaard