Birgit og Niels Steen fortæller om deres grønlandsture
02-11-2016 12:00

                Birgit Sørensen                                Niels Steen Sørensen

Birgit og Niels Steen fortæller
om deres grønlandsture

Så er Mississippi klar til deres næste Temaaften. Birgit og Niels Steen Sørensen kommer til Mississippi tirsdag den 15. november for at fortælle om den inspiration de har hentet til deres kunst på Grønland.

De to kunstnere har tidligere boet på Grønland og de tog så tilbage til Grønland sidste år, og fik på denne tur tilbudt i år at låne et kunstnerhus af Ilulissat kommune.

Birgit og Niels Steen vil fortælle om de indtryk, kontakter og iagttagelser, der har givet dem inspiration til en mængde nye  værker, hvoraf flere har været udstillet på Mississippi i år.

Der vil blive lejlighed til at se en del af Birgit og Niels Steen Sørensens kunst, da Mississippi denne aften vil udstille en del af deres billeder.

Entré denne aften er kr. 40,00 incl. kaffe/the og kage. Årskort kommer ind til kr. 20,00.

Der er kun 50 pladser, så det vil måske være en god ide at bestille billetter på post@mississippi.dk.