”Venter på Far” optræder på Høloftet
15-08-2016 17:00

”Venter på Far” optræder på Høloftet

”Venter på Far”, er tilbage i stærkeste opstilling og med et helt nyt show! Og et afbud i Jylland har betydet, at de kan besøge Høloftet i Flovlev onsdag den 12. oktober kl. 20.

I GLEMMER DU vender den syngende og humoristiske kvartet blikket mod tiden fra 1930-1945. Med udgangspunkt i dansk sangskrivnings guldalder, tager ”Venter på Far” fat på en tid med stærke kvindestemmer, der rørte alles hjerter med deres dybe, bidende og vidende sange.

”Venter på Far” havde op igennem ’90erne og ’00erne stor succes med shows om den moderne kvindes tilværelse. Nu er kitlerne skiftet ud med spadseredragt, hat og handsker, for at hylde datidens kvinder og sange som “Hvorfor er lykken så lunefuld”, “Solitudevej” og “Musens sang”.

”Venter på Far” anført af Anne Dorte Michelsen, består endvidere af Gitte Naur, Julie Michelsen og Cæcilia Glode. Gruppen har lavet et portræt af en tid, fra før vi fik bil og inden kvinder fik løbesko.

Der vil som sædvanlig være mulig at komme to timer før og spise tapas.