Life-Boats ankommet til Jegindø
15-07-2016 00:00
Marit Benthe Norheim, kunstneren bag projektet.

 

Life-Boats ankommet til Jegindø

Torsdag kl. 19 anløb Life-Boats Jegindø Havn efter at havde sejlet fra Løgstør tidligere i dag.

Life-Boats er 3 sejlende skulpturelle installationer i beton, der er skabt af den norske billedkunstneren Marit Benthe Norheim. Bådene er 12 m lange og sejler med skipper og besætning. Fremdriften foregår med grønne og bæredygtige elmotorer.

Marit Benthe Norheim, bosat i Mygdal ved Hjørring, er i gang med sit hidtil største projekt. Det har titlen Life-Boats og består af tre sejlende skuplturbåde i ferrocement. De tre kæmpestore skulpturer, som hver især er fuldt ud funktionsdygtige skibe, er formede som kvinder på forskellige stadier i livet:

Længsel – den unge, på vej ud i verden
Liv – midt i livet og gravid
Minder – den aldrende

Den kunstneriske proces har involveret professionelle skibsbyggere, betoneksperter, skibsingeniører, tonekunstnere, venner fra landsdelen, det øvrige Danmark og udlandet.

Skibene blev søsat i Ålborg 18. juni, og herefter har været i Gjøl og Løgstør. Efter Jegindø sejler bådene videre til Struer, Lemvig, Thyborøn, Thisted, Nykøbing Mors, Skive og videre ud af Limfjorden og ned langs østkysten til Århus. Herefter vil den videre sejlads i 2016 og 2017 ske i tæt samarbejde med Århus.

Undervejs skal bådene fungere som sejlende kulturhuse. For projektet handler også om kulturudveksling, kontakt, fællesskab og netværksdannelse på tværs af grænser, fag, alder og kunstarter. Skibene skal være platform for kulturmøder og aktiviteter, dér hvor de lægger til kaj. Der har allerede vist sig stor interesse for at få besøg af skulpturbådene i Danmark og flere europæiske lande.

Når Aarhus bliver europæisk kulturhovedstad under sloganet ”Rethink”, bliver Life-Boats meget synlige ”flagskibe” for Europas mest prestigefyldte kulturbegivenhed og samtidig et stærkt udtryk for temaet Rethink.

Se flere billeder

Fra 2018 vil Aalborg blive skibenes hjemhavn.