Ø-kuller på Mississippis sommerudstilling
21-06-2016 00:00

Ø-kuller på Mississippis sommerudstilling

Fredag den 24. juni har Mississippi fernisering kl. 16.00-18.00 på årets sommerudstilling. Udstillingen kører frem til søndag den 31. juli. I hele udstillingsperioden er der åben fredag, lørdag, søndag og mandag kl. 13.30-17.00. Åbningstiden er udvidet med mandag på grund af ferie og fordi der er så mange ting der er lukket.

Denne udstilling skiller sig lidt ud fra de tidligere udstillinger, ved at Mississippi har lavet aftale med tegneren Rasmus Julius om at udstille originaltegner fra hans tegneserie Ø-kuller, der handler om en mand på en øde ø. Derudover er vil der være lavet et par installationer hvor Ø-kuller indgår.

Udstillingen bliver med billedkunst, masser af skulpturer, keramik og så tegninger. Sommerudstillingens kunstnere kommer fra Esbjerg, Århus, Kolding, Sindal, Hadsund og Løgstrup.

Som sædvanlig, er det tale om kunstnere, der kan præsentere en lang udstillerliste.  På denne udstilling er der lagt stor vægt på også at udstille kunst, der ikke hænger på væggene.

Anne Fonnesbech, Sindal, laver skulpturer i ler og er fascineret af den måde, menneskekroppen fylder rummet ud på. Ler skulpturerne er laves efter levende model.

Birgit Gregersen, fra Århus, er en del af kunstgruppen chokoladefabrikken. Hun arbejder oftest i serier over bestemte temaer, som er tilbagevendende i kortere eller længere perioder.

Henning Elving har altid i sin billedkunst foretrukket emner med musikalske berøringsflader. I sine bronzeskulpturer har Elving arbejdet med tre grundtemaer - torsoen, figurkompositionen og homogrammet. Fra begyndelsen af l980erne har han taget udgangspunkt i mytologiske emner, hvor han med den klassiske torso har skabt rige kropslige udtryk gennem figurernes bevægelser og draperiernes fald.

Kathrine van Godt har en legende personlighed med en stærk holdning, sprælskhed og en løssluppen, men alligevel seriøs tilgang til sit kunstneriske virke. Hun bevæger sig rundt i en koloristisk og finurlige verden, hvor humor, overraskelsesmomentet og efterrationalisering spiller en vigtig rolle. Det ses især i hendes Pig Arts der vises her på udstillingen.

Mange tegnere har prøvet, men ingen har dog været skør nok til at forsøge at lave en hel serie baseret på “manden på øen”. Ikke før Rasmus Julius gik i gang. Han var advaret, men gjorde det alligevel ... og har helt og aldeles fortjent sit øgenavn: “Manden med øen”.

Gustaw Iwinski får inspiration til sine kunstværker fra den brede verden, men han nyder at udleve sin kreativitet og kunstneriske udfoldelse i en hjemlig atmosfæren.

Udstillerlisten er:
Anne Fonnesbech, Sindal, Skulpturer i ler
Birgit Gregersen, Aarhus, billedkunstner
Henning Elving, Løgstrup, skulpturer og homogrammerne i bronze.
Kathrine Van Godt, Hadsund, keramik og skulpturer
Rasmus Julius, Kolding, vittighedstegner
Gustaw Iwinski, Esbjerg, billedkunst

Præsentation af de enkelte kunstnere:

Anne Fonnesbech, Sindal, Skulpturer i gips
Jeg laver skulpturer i ler og bronze og er fascineret af den måde, menneskekroppen fylder rummet ud på. Det vigtigste for mig er linjer og form. En skulptur skal kunne fungere fra alle sider. Man skal kunne gå rundt om den og opleve noget nyt fra alle sider, men samtidig skal skulpturen hænge sammen i en helhed.

Lerskulpturerne laves efter levende model. Ført og fremmest skal jeg afkode linjerne og strukturen i modellens stilling, så jeg kan bygge grundformen op. Dernæst arbejder jeg med fingrene og simple redskaber og frigør mig fra modellen for at skabe mit eget udtryk. Når skulpturen er brændt, efterbehandler jeg den med lakbejdse.

Bronzeskulpturerne bygges op i voks efter simple skitser. Igen er det form og linjer, der er det vigtige, ikke mindst fordi mine bronzeskulpturer oftest er spinkle og langstrakte. Voksfiguren støbes ned i en gipsform, voksen brændes ud og den flydende bronze hældes i. Til sidst slibes og pudses skulpturen for at få det udtryk, jeg ønsker.

I mine skulpturer søger jeg enkeltheden. Det er linjerne og stramheden, der skaber figurens dynamik i rummet. Detaljen er oftest bare et forstyrrende element.

Jeg arbejder naturalistisk, men altså helst uden detaljer. Til gengæld er overfladen i skulpturen ofte rå og præget af det redskab, jeg har brugt til at modellere skulpturen med. Stilen kalder jeg for rå naturalisme. Alle værker er unika.

Jeg er autodidakt, men har modtaget undervisning i skulptur og oliemaling på Aarhus Kunstakademi og Hjørring Kunstskole samt hos kunstnerne Thomas Andersson, Poul Vinther Pedersen, Kirsten Brøndum, Noëlla Roos, Mirela Traistaru og Inge Tranter.

 

Birgit Gregersen, Aarhus, billedkunstner
Siden 2001 har jeg arbejdet fuldtids i atelier på hokoladefabrikken, Oddervej 93, Højbjerg. www.chokoladefabrikken.com . Har esuden siden 2006 været medlem af kunstnergruppen  De Ellevilde, www.deellevilde.com.

Jeg arbejder oftest i serier over bestemte temaer, som er tilbagevendende i kortere eller længere perioder. Det er ofte med mennesker i en eller anden sammenhæng. De sidste par år har jeg arbejdet med blomster og deres skyggebilleder.

Samtidig arbejder jeg med portrætter - meget ofte bestillingsarbejder. Det er vigtigt for mig at finde frem til et udtryk, som fortæller noget væsentligt om det menneske, der bliver portrætteret.

Mit foretrukne arbejdsområde er maleri på lærred i olie og akryl, men jeg er også optaget af grafik og collage.     

Siden 2002 har jeg udstillet flittigt både på censurerede udstillinger, gruppeudstillinger og separatudstillinger og jeg har solgt til kunstforeninger, private og offentlige institutioner. Desuden har jeg været med i et par bogudgivelser bl.a. en kunst og kogebog, der hedder ELLEVILD mad KUNST, som er udgivet på Kvindemuseets forlag i 2015.

 

Henning Elving, Løgstrup, skulpturer og homogrammerne i bronze.
“Henning Elving har altid i sin billedkunst foretrukket emner med musikalske berøringsflader.

I sine bronzeskulpturer har Elving arbejdet med tre grundtemaer - torsoen, figurkompositionen og homogrammet.

Fra begyndelsen af l980erne har han taget udgangspunkt i mytologiske emner, hvor han med den klassiske torso har skabt rige kropslige udtryk gennem figurernes bevægelser og draperiernes fald. I hans figurkompositioner danner figurerne et slynget sensuelt forløb om midtaksen, hvor lys og skygge veksler over den meget ujævne, nærmest ætsede overflade. Elving har desuden skabt begrebet homogrammer, er frit oversat betyder menneskebrev. Det er en fortællemåde, hvor kunstneren benytter menneskefigurer i stedet for ord til at fortælle en historie.

Homogrammerne er afledt af oldtidens skrifttegn i påskeøens rongo-rongo, i helleristninger og hieroglyffer, samtidig med at de formidler tegneseriens livlige kropssprog.”

 

Kathrine Van Godt, Hadsund, keramik og skulpturer
Kathrine van Godt har en legende personlighed med en stærk holdning, sprælskhed og en løssluppen, men alligevel seriøs tilgang til sit kunstneriske virke. Hun bevæger sig rundt i en koloristisk og finurlige verden, hvor humor, overraskelses-momentet og efterrationalisering spiller en vigtig rolle.

Det ses især i hendes Pig Arts – den lille grisefigur som er blevet en betydelige del af kunstnerens personlige kendetegn og en stor del af hendes kunstneriske arbejde. Hver lille gris er unik med sin egen historie og budskab. Pig Arts indeholder små overraskende elementer som pels, gafler, ure, sko, perler. Inspiration til figuren hentes i ord og titler som svinepels, svinestreger, kaste perler for svin eller fra personer, som måske har lavet en svinestreg - og så vender Kathrine van Godt betydningen på hovedet med positiv tilgang.

Kathrine van Godt har for øje at grisen er et yderst intelligent og kommunikativt dyr og med god humor og sjovt accessories fundet på loppemarkeder m.m. skaber hun små figurer der rør hjertet.

 

Rasmus Julius, Kolding, vittighedstegner
Scenen kan dårligt være enklere eller mindre indbydende. En meget lille ø med sand og et trist palmetræ stikker op af et uendeligt ocean. Herpå frister en laset, langskægget mand en ensom skæbne, uden meget håb om redning eller blot den mindste afveksling i sin kummerlige tilværelse.

Det kunne være oplægget til et teaterstykke af Ionesco eller Samuel Beckett, men manden på øen hører til vittighedstegnernes kendteste ikoner. Hvor kommer situationen fra, som næsten enhver vittighedsmager eller humorserietegner på et eller andet tidspunkt har prøvet kræfter med?

Sandsynligvis er situationen sidste led af en lang kæde, der starter med Robinson Crusoe i 1719. Romanen blev så populær, at mange andre forfattere kastede sig over emnet med civiliserede mennesker, der overlever ophold på øde øer. Det var almindeligvis dramatiske, højstemt og meget, meget alvorligt ... og den slags kan ingen humorist se på ret længe, uden at mundvandet begynder at løbe.

Parodier, ikke mindst i form af detaljerede tegninger, om folk, der skaber yderst hjemmelavede udgaver af bedsteborgerlige hjem af de forhåndenværende materialer, dukkede op i vittighedsblade såsom engelske Punch og tyske Fliegende Blätter sidste halvdel af de 19. århundrede.

Herfra  går en lige linie til ugebladenes og avisernes vittighedstegninger, der for alvor fik vind i sejlene far 1920’erne. Men en vittighedstegning stiller andre krav end en illustration. Den skal kunne aflæses i ét blik, og den begrænsede plads kræver forenkling af de faste rekvisitter. Urskoven blev reduceret til en enkelt palme, der havde set bedre dage, bjergene, dyrelivet og kilderne forsvandt, og øen skrumpede ind til en lille sandtue, så læserne kunne se vand til alle sider.

Mange tegnere har prøvet, men ingen har dog været skør nok til at forsøge at lave en hel serie baseret på “manden på øen”. Ikke før Rasmus Julius gik igang.

Han var advaret, men gjorde det alligevel ... og har helt og aldeles fortjent sit øgenavn: “Manden med øen”.

Per Sanderhage, Vittighedsredaktør hos PIB Copenhagen

 

Gustaw Iwinski, Esbjerg, billedkunst

Gustaw Iwinski får inspiration til sine kunstværker fra den brede verden, men han nyder at udleve sin kreativitet og kunstneriske udfoldelse i en hjemlig atmosfære.

Man keder sig aldrig, når man går gennem Gustaw Iwinski’s kunstmalerier. Hans værker er meget forskelligartede og han kan lide at sprænge både traditionelle og egne grænser. Fælles for Gustaw Iwinski’s kunstværker er, at de er åbne for fortolkning, og gerne må fremprovokere abstrakte følelser hos betragteren.

Det ses ofte, at han udarbejder en billedserie hver gang han får inspiration til nye motiver, hvor man ofte kan finde en række lignende kunstmalerier i samme genre, farver og motiver.  Det fremgår derfor i hans moderne malerier, at han tør tænke