Thyholm Bibliotek og Infocenter Struer lukket
12-05-2016 10:00
Thyholm Bibliotek lukket 23.-24. maj

Thyholm Bibliotek kan ikke benyttes den 23.-24. maj.
Infocenter Struer lukket 23.-24. maj
Struer Bibliotek skal have nyt bibliotekssystem. Derfor er hele Infocenter Struer - Bibliotek, Borgerservice og Turistbureau - lukket mandag den 23. maj og tirsdag den 24. maj.
Bogbilen kører ikke tirsdag den 24. maj.
Lukningen gælder også det selvbetjente bibliotek kl. 7:00-22:00.

Mens systemet bliver skiftet

En række funktioner på bibliotekets hjemmeside vil ikke virke den 23.-24. maj. Du kan ikke forny dine lån, reservere og betale regninger. Materialer, som skulle have været afleveret denne periode, har fået forlænget afleveringsfristen.
Brugen af bibliotekets nettjenester bliver også berørt. Du kan f.eks. ikke benytte eReolen og Filmstriben og andre tjenester, hvor du skal bruge dine låneroplysninger.

Midlertidigt stop for lån fra andre biblioteker

Indføring af nyt bibliotekssystem betyder desuden, at man i perioden 16. maj - 29. maj ikke kan bestille materialer fra andre biblioteker. Så skal du f.eks. bruge bøger til eksamensopgaver el.lign., er det vigtigt at du er ude i god tid.

Et nyt landsdækkende system

Det nye bibliotekssystem er et nyt landsdækkende system, som er døbt Cicero. Næsten alle landets folkebiblioteker og også de pædagogiske læringscentre vil tilslutte sig i de kommende år. Struer Bibliotek og kommunens folkeskoler er blandt nogle af de første, der kommer til at benytte systemet.
”Vi håber selvfølgelig, at det nye IT-system fungerer perfekt fra dag 1, men ved også, at der med nye systemer ofte vil opstå uregelmæssigheder. Vi beklager de gener, systemskiftet måske medfører”, lyder det fra biblioteket.