Hvidbjerg og Omegns borgerforening
01-05-2016 20:00

Hvidbjerg og Omegns borgerforening

Foreningen arbejder i øjeblikket med ideer til udnyttelse af den grunden, hvor Brugsen tidligere lå. Købmand Michael Sørensen, der jo ejer grunden, har givet os fri hænder til at komme med forslag.
Vi har kontakt med et firma, der blandt andet har tilbudt at stille op ved et borgermøde, for dels at fortælle om deres forslag, men selvfølgelig også for at høre borgernes ønsker, vi har ikke dato på dette arrangement endnu, da det skal kombineres med et møde med skolen samme dag, idet firmaet meget gerne vil inddrage skolen i projektet, hvilket skolen også kan se muligheder i.
 
Så hold øje med opslag i butikkerne i den kommende tid.
Udover dette projekt, så holder vi fast ved æblepressedagen, i år bliver det den 8. oktober, og som noget nyt vil vi i år forsøge at få arrangementet udvidet til en æblefestival for hele byen med forskellige initiativer, men mere om dette senere. Og der kan sagtens dukke flere ting op.

For at kunne gennemføre disse ting, er det meget vigtigt at vi har talstærk opbakning, så støt os ved at melde dig ind i foreningen/forny dit medlemskab. Dette gøres ved at indbetale kr. 50,00 til konto 9070 4425608776 (Sparekassen Vendsyssel), gerne med oplysning om mailadresse. Medlemsskabet er personligt, men der er intet der forbyder flere medlemmer med ens adresse

Nogle af planerne kan ses her