Befolkningstal på Thyholm
05-02-2016 23:00

Befolkningstal på Thyholm

Fornylig havde vi en artikel, der fortalte hvordan det stod til med fødselstal og skoledistrikter. Det fik os til at finde de tal, der fortæller hvordan det går med befolkningsantallet på Thyholm.

Antallet af indbyggere i Struer Kommune er steget med 37 i løbet af det seneste år, lige som fødselstallet også er steget.

De nyeste tal for Struer Kommune viser, at der 1. januar 2016 boede 21.476 borgere i Struer Kommune. Det er en stigning på 37 borgere i forhold til 1. januar 2015.

Antal borgere på Thyholm går desværre ikke samme vej.

Antal borgere på Thyholm ved udgangen af 2015 var 3137 personer. Ved udgangen af 2014 var der 3225 personer. Det vil sige en tilbagegang på 88 personer.

Udgangen af 2013 var der 3286 personer, det giver en tilbagegang på 61 personer i 2014.