Thyholm Løbe- og Cykelklub arrangerer kaptajnskursus
24-01-2016 17:00

Thyholm Løbe- og Cykelklub arrangerer kaptajnskursus

Thyholm Løbe- og Cykelklub arrangerer kaptajnskursus i samarbejde med DGI lørdag den 5. marts kl. 9-17 i Midtpunktet.

Formålet med DGI Kaptajnskursus er, at deltagerne tilegner sig grundlæggende viden, færdigheder og kompetencer som kaptajn og instruktør, for herigennem at kunne udvikle sikkerhed og adfærd i egen klub, samt at kunne instruere nye kaptajner i egen regi.

Formålet med DGI Kaptajnskursus er, at deltagerne tilegner sig grundlæggende viden, færdigheder og kompetencer som kaptajn og instruktør, for herigennem at kunne udvikle sikkerhed og adfærd i egen klub, samt at kunne instruere nye kaptajner i egen klub.

Effekten i foreningen vil være at medlemmer, der efter gennemført kursus har lysten og kompetencen til at gå forrest som kaptajn i egen klub, samt kunne medvirke til internt at instruere nye hjælpekaptajner i egen klub inden for grundlæggende viden og færdigheder i sikkerhed og adfærd.

Som deltager er det en forudsætning at have erfaring indenfor landevejscykling på motionsniveau og have en grundform til ca. 2 timers cykling ved moderat hastighed. 

Derudover er det en forudsætning, at deltageren er villig til at tage ansvaret for rollen som kaptajn og instruktør, og gå foran som det gode eksempel i egen cykelmotionsklub. 

Kurset indeholder følgende emner: 
Kaptajnens opgaver 
Kaptajnens karakteristika 
Kør med "Go' stil" og trafiksikkerhed - Adfærds- og færdselsregler - Tegn og kommunikation - Køresikkerhed - Forhold ved uheld - Klubbens 10 køreregler - Kaptajnens fundament - Kaptajnens kommunikation - Praktisk træning på cykel

Kurset afholdes i samarbejde med Thyholm Løbe-& Cykelklub, og afvikles i "Mitdpunktet" i Hvidbjerg.

Til kurset er der givet ekstraordinært tilskud fra projektet "På cykel med DGI", der laves i samarbejde med Nordeafonden.