CENSURERET KUNSTUDSTILLING
23-01-2016 21:00

CENSURERET KUNSTUDSTILLING 
28. MAJ – 19. JUNI 2016

Mississippis censurerede kunstudstilling bliver afholdt for første gang. 
Her har kunstnere fra hele landet mulighed for at få vurderet deres værker af kvalificerede censorer. 

Der indbydes til anmeldelse af værker til censur blandt kategorierne: 
1) maleri, 2) tegning, 3) grafik, 4) foto, 5) skulptur, 6) kunsthåndværk, 7) blandform. 

Censorer
Else Ploug Isaksen, underviser ved Aarhus Kunstakademi, billedkunstner 
Peter Lunding, underviser ved Aarhus Kunstakademi, arkitekt, billedkunstner
Asbjørn K. Jensen, Aalborg, billedkunstner 
Lisbeth Gjørtz Fast, Aalborg, billedkunstner

Anmeldelse 
Blanketter til anmeldelse fås hos 
MISSISSIPPI, Østergade 1, Hvidbjerg, 7790 Thyholm, post@mississippi.dk 
ved at indbetale kr. 375,00 for hver blanket til reg. nr. 9070 konto nr. 4480538221 
Blanketten fremsendes på mail, når indbetalingen er godkendt. 
(Husk navn, adresse og mailadresse). 
Senest indbetaling 13.05.2016.

På hver blanket kan der anmeldes 1–5 værker inden for en af udstillingens syv kategorier. 
Indsendes flere blanketter, nummereres værkerne 1 – 5, 6 – 10, osv. 
Man kan sende værker til flere kategorier, men kun til én kategori pr. blanket. 
Ekstra blanketter med løbenumre kan rekvireres hos Mississippi. 

HUSK: Ved henvendelse at have løbenummeret parat! 
Blankettens rubrikker skal udfyldes letlæseligt. 
Teksten er grundlag for udstillingskataloget 
Indsendte værker skal være prissat. 
Værker, der ikke er til salg, kan anmeldes som ”privateje”. 

Krav til værkerne
Til censureringen på Mississippi stilles følgende krav til værkerne:  
Værkerne skal være klar til ophængning. 
Der modtages ikke våde værker, 
Der modtages ikke værker med øskner uden for blindrammen 
Værker må ikke være større end 2x2 meter. 
Værker modtages ikke med glas kun med pleksiglas.
Gebyr betales ikke tilbage. 

Indsendelse og aflevering
Udstillingen finder sted på MISSISSIPPI, Østergade 1, Hvidbjerg, 7790 Thyholm. 
Værker med tilhørende anmeldelsesblanket kan indsendes hertil, således at de bliver modtaget torsdag den 19. maj eller fredag den 20. maj. 

HUSK at aflevere anmeldelsesblanketten i udfyldt stand sammen med værkerne. 

Værker kan også afleveres personligt på Mississippi: 
Torsdag den 19. maj kl. 13.00-17.00, 
Fredag den 20. maj kl. 13.00-17.00,
Lørdag den 21. maj kl. 10.00-14.00. 

Censur og censurering
Censureringen, der finder sted lørdag den 21. maj og søndag den 22. maj, er lukket for publikum.
Oplysning om resultatet af censureringen kan fås på tlf. 3116 4718 søndag den 22. maj mellem kl. 13.30 og 15.30.
Alle vil få en mail efter endt censurering søndag den 22. maj.

Afhentning af værker
Ikke antagne værker kan afhentes på følgende dage:
Søndag den 22. maj kl. 16.00-18.00
Fredag den 27. maj kl. 14.00-16.00
Lørdag den 28. maj kl. 10.00-13.00. 
Lørdag den 4. juni kl. 10.00-13.00

Har man ikke mulighed for afhentning disse dage, bliver værkerne returneret med fragtmand pr. efterkrav mandag den 6. juni. 

Undtaget er dog værker, der er indsendt sammen med antagne værker. Disse kan opbevares til afslutningen af udstillingen. 

Udstillede værker 
Værker skal afhentes efter udstillingens slutning søndag d. 19. juni kl. 17.00 - 18.00 eller lørdag den 25. juni kl. 10.00 – 13.00.
De kunstværker, der ikke bliver afhentet inden for fristen, kan enten blive afhentet i åbningstiden efter aftale mod et honorar på kr. 100,00. 
De kunstværker, der ikke er afhentet senest den 3. juli, vil de blive returneret pr. efterkrav mandag d. 4. juli. 
Skulle der opstå problemer, kan der ringes til 3116 4718 eller sendes en email til post@mississippi.dk.

Markedsføring
I forbindelse med udstillingen vil der blive annonceret i kunstavisen, lokale dag- og ugeaviser.
Der vil blive udsendt pressemeddelelser, inviteret kunstforeninger og lavet markedsføring på hjemmeside og facebook. Der vil også blive udgivet et program.

Ophængningsgebyr og provision. 
For arbejder, der antages, er der et ophængningsgebyr på 75,00 kr. pr. stk.
Ved salg beregner Mississippi sig 35% af salgssummen. 

Forsikring
Antagne arbejder, der er optaget i udstillingens katalog, er forsikrede under selve udstillingen på Mississippi, men ellers påhviler evt. forsikring af indleverede arbejder indsenderen selv. 
Mississippi vil naturligvis omgås indsendte arbejder med almindelig omhu, men, har ikke mulighed for at påtage sig erstatningsansvar for skader eller bortkomst i forbindelse med opbevaring, censur, transport eller returforsendelse. 

Fernisering 
Alle kunstnere, der har indsendt værker, vil blive inviteret med en ledsager til udstillingens fernisering lørdag den 28. maj kl. 14.00.
Alle kunstnere, der opnår optagelse på udstillingen, vil få 4 fribilletter til udstillingen/ferniseringen. 
Entrepris er kr. 30,00 for voksne. Børn under 14 år har gratis adgang.


På gensyn på ...

Østergade 1, Hvidbjerg, 7790 Thyholm, 
Tlf. 3116 4718, post@mississippi.dk
www.mississippi.dk