Det svære skal være lettere at tale om
28-09-2015 11:00

Det svære skal være

lettere at tale om

Musik, quiz og personlige historier skal skabe mere åbenhed om psykiatri. ’Sindets Karavane’ kommer til Struer d. 5. oktober.

Det handler om at nedbryde fordomme om psykisk sygdom, når ’Sindets Karavane’ slår lejr i Struer mandag d. 5. oktober kl. 13- 16. I karavanens store cirkustelt på Smedegade kan alle interesserede blive klogere på psykisk sygdom og psykiatri.

På plakaten står blandt andre sangerinden Mathilde Falch, der selv har haft en spiseforstyrrelse. Hun indtager scenen med sin akustiske guitar og spiller numre fra sin nye plade. Desuden optræder Recovery of the Nuts – et band med to medlemmer, der begge har en psykisk sygdom. 

Speeddate en psykisk syg

I cirkusteltet kan man prøve det farvestrålende lykkehjul, hvor man kan vinde mere viden om psykisk sygdom - eller man kan lægge vejen forbi kaffesalonen, hvor mennesker, der har en psykisk sygdom, byder på kage og fordomsfri snak.

Mere viden kan man også få, når karavanen afholder speeddating. Her handler det ikke om at udveksle søde ord, men om at udveksle spørgsmål og svar, der kan gøre alle klogere. Deltagerne er fem personer med en psykisk sygdom og fem struerboere.

Pilen lander på mere viden om psykisk sygdom, når EN AF OS-lykkehjulet er i spil – som her på årets Skanderborg Festival. 

 

Fakta:

  • Sindets Karavane slår lejr i Struer mandag d. 5. oktober kl. 13-16 i Smedegade.
  • Borgmester Mads Jakobsen (V) holder velkomsttale kl. 13.15.
  • Det er gratis at deltage, og alle er velkomne.
  • Sindets Karavane rejser videre til Skanderborg (7. oktober), Viborg (8. oktober) og Aarhus (10. oktober).
  • Formålet med Sindets Karavane er at udfordre fordomme og skabe mere åbenhed om psykisk sygdom og psykiatri.
  • Sindets Karavane er et samarbejde mellem kampagnen EN AF OS, PsykInfo Midt i Region Midtjylland og Struer, Skanderborg, Viborg og Aarhus kommuner.

Flere oplysninger:

Lene Hornstrup, handicap-, social- og psykiatrichef i Struer Kommune: 96 84 83 30, 24 20 50 97

Line Malthe Salo, Kommunikationsmedarbejder, PsykInfo Midt, Region Midtjylland: 51 58 83 71