Arbejder videre med fusionsplaner
20-08-2015 12:00
Arbejder videre med fusionsplaner  
Holstebro Byråd og Struer Byråd vil udarbejde et fælles aftalegrundlag med overordnede vilkår og visioner for en eventuel kommunesammenlægning, som skal til folkeafstemning.

Efter interne møder i denne uge har byrådene i Holstebro Kommune og Struer Kommune besluttet at formulere et skriftligt grundlag for en mulig kommunefusion.

Oplæg til aftalegrundlag skal herefter behandles i byrådene. Hvis begge byråd godkender det endelige aftalegrundlag, bliver spørgsmålet om kommunesammenlægning mellem Holstebro og Struer herefter sendt til folkeafstemning i begge kommuner.

Byrådene vil nu nedsætte en fællesgruppe, der skal arbejde med aftalegrundlaget, så det er klar til politisk behandling i efteråret.

Flere oplysninger:

Mads Jakobsen, borgmester, Struer Kommune, 96848100 / 20323486

Claus Damgaard, kommunaldirektør, Struer Kommune, 96848485 / 21645235

Har thyholmerne en menig om at blive langt sammen med Holstebro.

Send din mening - både for og imod - til ... redaktionen@thyholm.dk