Mississippi får international udstilling til Hvidbjerg
25-06-2015 15:00

Mississippi får international udstilling til Hvidbjerg

 Når Mississippi slår dørene op til den nye sommerudstilling fredag den 19. juni, vil en af udstillingerne være 100-vis af små værker, 10,5x15 cm, som er lavet i samarbejde, af kunstnere fra hele verden. Ferniseringen vil være fra kl. 16,00-19,00.

Un-Send hedder projektet og er startet i januar 2015 af Ivana Blanco Gross, USA, og løber til januar 2017.

På nuværende er over 50 kunstnere repræsenteret i Un-Send, fordelt med 2 kunstnere, fra hvert deltagende land. Og her bevæger vi os fra Grønland, ned over Danmark, gennem Europa, til Argentina, Australien, Japan, USA, Canada og mange flere. I Danmark er projektet indtil videre kun repræsenteret af en person, Kit Longfors, Jegindø, Thyholm.

Værkerne blev udstillet for første gang i Maj 2015, i Palencia i Spanien og kommer nu som sagt, til Danmark på kunst og kulturhus "Mississippi" på Thyholm.

Når Un-Send projektet er blevet vist her, rejser det videre til London, England og så går det ellers i en lind strøm med udstillinger i de deltagende lande. Indtil videre er endnu 11 udstillinger fastlagte og flere på vej.

Un-Send er et non-profit projekt og når de 2 år projektet løber er slut, vil alle værker blive solgt til støtte for et til den tid udvalgt godgørende formål.

Un-Send projektets grundlag er kommunikation på tværs af sprog, religion, politik og landegrænser.

2 kunstnere samarbejder om at fremstille 60 værker indbyrdes. Således, at hver kunstner slutteligt sidder med 30 små værker, som er udarbejdet mellem dem. Disse 30 værker, danner grundlag for de forskellige udstillinger der vil være på verdensplan. Således, at ingen udstillinger bliver ens, men stadig med de samme deltagere. Man kan indbyrdes udveksle med så mange man vil.

Ud over de mange udstillede værker, vil Mississippi opsætte 3 digitale skærme, som vil blive løbende opdateret af Ivana Blanco Gross. På disse 3 skærme vil man kunne følge projektet og de kommende udstillinger rundt i verden, frem til slutningen i januar 2017.

Teknik og udstyr til dette, er stillet til rådighed af den lokale virksomhed, Mediaconnect i Struer.

Den nye sommer udstilling på Mississippi vil ud over UnSend indeholde værker af 4 billedkunstnere, 1 fotograf, 1 skulptør, 2 keramiker og 1 kunstner der arbejder med strik.

Un-send, international kunst projekt af små værker
Vibeke Barter, billedkunstner
Faranak Sohi, billedkunstner 
Anette Andersen, billedkunstner
Ruth Nielsen, keramiker
Birgit Kvorning, skulptør
Finn Mynster Christensen, fotografier
Cille Colberg, keramiker
Inge Marie Korsholm, billedkunstner
Kit Longfors, strik.

Vibeke Barter, der kommer fra Århus og uddannet bl. a. på Århus Kunstakademi, udtrykker sig såden om at være kunstner - : Når man er kunstner må man være parat og tilstede i nuet hele tiden, alt er inspiration. Man er følsom over for sine omgivelser, man er opmærksom. Opdager mange små ting, man ser former, farver, skygger, kompositioner, ligheder, forskelle, overflader, mønstrer alt er referencer...

Faranak Sohi stammer fra Iran er født i 1963 i Iran og kom til Danmark i 1984 og har også sit udspring fra Århus Kunstakademi. I Faranak Sohis kunst tager hun afsæt i hendes egen livshistorie. Mange af hendes værker har derfor et samfundsrelateret indhold, og italesætter og problematiserer ofte kultursammenstød med udgangspunkt i sine egne oplevelser fra henholdsvis Iran og Danmark. Hun har noget på hjerte og drives af en stærk indre nødvendighed.

Anette Andersen er født i 1956 i Holstebro og er uddannet teknisk assistent (byggelinjen) i Horsens og Socialpædagog i Ikast. Der udover har hun gået 2 år på Århus Kunstakademi.
På spørgsmålet om hvorfor hun tegner skæve huse, svarer hun: - Som barn elskede jeg at tegne, især tegninger og plantegninger af huse. Så jeg både kunne se det udefra og indeni. Jeg ville være arkitekt. Eller noget med huse. Det startede med helt naturalistiske huse, snor lige og målt op på millimeter. Men en dag kaldte min datter på mig. ”Mor kommer du lige ind”. Det sidste maling på paletten blev hurtigt brugt på vind og skæve huse. Næste dag ville jeg male dem pænt lige. Men det skete aldrig. Jeg nød at slippe målebåndet. Bare give slip og se hvad der kommer ud af penslerne. Det er sjovt.

 

Ruth Nissen bor i Sabro ved Århus. Ruth Nissen er keramiker og har uddannet sig gennem ophold følgende steder: Grafisk skole i Århus, Århus Kunstakademi, Holbæk Kunsthøjskole, Clay Art Århus, Ærø Kunsthøjskole. Ruth Nissen er bl. a. kendt for at lave tasker og sko i keramik.

Birgit Kvorning fremstiller skulpturer m.m., og hun er inspireret af naturens spor og former og bor i . Knudby ved Løgstrup.
Birgit Kvorning er naturmenneske og keramiker. Glad for haven. Glad for havens fugle, havens planter og så ejer hun ikke et TV. Til gengæld en masse lyst til at fordybe sig i naturen og bruge naturen i den kunst, som hun ikke kan lade være med at lave.

Finn Mynster Christensen er uddannet cand.mag. i historie og samfundsfag fra Roskilde Universitetscenter 1981. Undervist på en række gymnasier og HF-kurser. Siden 1992 lektor på Viborg Katedralskole. Har efterfølgende læst mellemøststudier på Syddansk Universitet i Odense. Afsluttet eksamen sommeren 2005. Finn har sideløbende udviklet sig til en fantastisk fotograf, hvor han har taget indtryk med hjem i billedform, når han har rejst i Indien, Nepal, Pakistan, Iran, Afghanistan, Israel, Palæstina, Egypten og Mocambique.
 

Cille Colberg kommer fra Nordjylland og udstiller hendes keramiske værker på Mississippi her i sommer. Cille har uddannet sig under ophold på Kunstakademiets designskole på Bornholm, Sønderjyllands Kunstskole, Aarhus Academy of Art og Clay Art. Og samtidig har hun hentet inspiration ved at rejse i England, Finland, Rusland, Spanien og Tyskland hvor hun har opsøgt

Inge Marie Korsholm bor i Gl. Ry og uddannet på Århus Kunstakademi 1998-2002.
Inge Marie Korsholms billedverden er en fortælling om det universelle i det nære – og omvendt.
Hendes billeder, hvad enten det drejer sig om udsmykningsopgaver eller oliemalerier, er fuldt af hverdagspoesi båret af en stærk livskraft. Barndomserindringer veksler med hverdagsbilleder og indlevelsesfyldte landskabsstemninger. På én gang nøgternt og nærmest ekstatisk.
Et af virkemidlerne hertil er det koloristiske. I Inge Marie Korsholm figurative billedunivers er farven aldrig blot beskrivende. På samme måde som de tidlige tyske ekspressionister og en dansk kunstner som Niels Larsen Stevns er farven fortolkende.

Mississippis Sommer Udstillingen varer frem til den 2. august og der er åbent hver mandag, torsdag, fredag, lørdag og søndag kl. 13.00-17.00. Ferniseringen den 19. juni finder sted kl. 16 og der holdes åbent til kl. 18,00. Da der er mange ting der holder lukket om mandagen, har Mississippi valg at holde åbent om mandagen, så turisterne har noget at tage sig til om mandagen.