Klovneløb 2015 på Thyholm gave mere end 14.000 kr.
27-05-2015 07:00

Klovneløb 2015 på Thyholm
gave mere end 14.000 kr.

Klovneløbet 2015 er slut på Thyholm og alle de glade Klovne er igen draget hjemad med den gode fornemmelse af at havde gjort en god gerning til støtte for De Danske Hospitalsklovne. Thyholm Løbeklub havde sammen med Thyholm Handelsstandsforening igen taget arbejdshandskerne på og fået stablet et helt fantastisk arrangement på benene.

Ikke blot var der Klovneløb, nej der var også Baggarumsmarked , gratis Kaffe og Kage, Frugt og vand til alle deltagerne. Deltagerne kom fra nær og fjern og det blev til 95 deltagere fordelt på 93 mennesker og 2 Hunde. Som noget nyt kunne der i år købes armbånd fra De Danske Hospitalsklovne og de gik som varmt brød. Desuden var der i år en medalje til alle deltagerne.

Thyholm Handelstandsforening havde sørget for Kaffe og kage som man frit kunne spise af. Men også til sulten efter at havde løbet var der sørget for i form af Pølser, mandler, softice og meget mere.

Støttebeløbet er ikke helt talt op endnu men allerede nu kan vi se at vi kommer over de 14.000 kr. i dag. Dertil kommer de 3.000 kr. som Thyholm Løbeklub fik indsamlet ved deres Trail arrangement. Vi var i dag hjulpet godt på vej fra Kræftens Bekæmpelse Struer/ Thyholm Lokalafdeling med en stor donation på 5.000 kr.

Altså mere end 17.000 kr. er nu på vej fra Thyholm Løbeklub til De Danske Hospitalsklovne.

Til sidst skal der lyde en stor tak til alle dem der har hjulpet med til at denne dag igen kunne blive en succes. For uden jer ville denne dag ikke være muligt.

Henrik Wohlfahrt
Thyholm Løbeklub