Uglev Ældrecenter er sat til salg
13-05-2015 13:00
Uglev Ældrecenter er sat til salg  
Ældrecentret i Uglev på Thyholm - en ejendom med mange muligheder - bliver nu sat til salg i en udbudsrunde

Ejendommen beliggende Orionsgade 48A, 7790 Thyholm udbydes hermed til salg af Struer Kommune.

Ejendommen som tidligere været brugt til ældrecenter, er fuldt udstyret med stort køkken, fælleslokaler og 15 stk. 2-værelses lejligheder med toilet/bad og tekøkken. Ejendommen vil være velegnet til kursuscenter, bosted eller lignende.

Aftale om evt. besigtigelse og yderligere oplysninger om ejendommen forinden afgivelse af bud kan ske ved henvendelse til Mads Houe på tlf. nr. 96848232 (mellem kl. 08.00 og 12.00). 

Købstilbud afgives på særskilt udbudsblanket og skal i lukket kuvert mrk. ”Købstilbud” være afleveret til Struer Kommune, Sekretariatet, Østergade 11-15, 7600 Struer senest den 17. juni 2015 kl. 12.00.

Udbuddet sker i henhold til bekendtgørelse nr. 799 af 24. juni 2011. Det fremgår bl.a. heraf, at købstilbud skal være skriftlige og angive et fast beløb. Indkomne købstilbud er fortrolige, indtil salg har fundet sted. Kommunalbestyrelsen kan forkaste alle indkomne tilbud.

Budblanket
Budvilkår
Tegninger

Uglev 1