Søg om tilskud til jubilæumsaktiviteter
26-01-2015 11:00
Søg om tilskud til jubilæumsaktiviteter  
 
Få op til 5000 kr. til en god jubilæumsaktivitet. Foreninger og frivillige har nu mulighed for at søge penge fra Struer Kommunes jubilæumspulje, der skal bruges til at fejre en lang række jubilæer i år og de kommende år.

Der kan søges om halvdelen af projektets omkostninger - dog maks. 5000,- kr. pr. projekt.

Både foreninger og frivillige kan søge. Ansøgningsfristen er d. 19. februar 2015.

Ansøg via skemaet her

Jubilæerne i Struer Kommune i år og de kommende år er:

  • 2015 - Jernbanens 150 års jubilæum
  • 2015 - B&O's 90 års jubilæum
  • 2015 - Jegindø-dæmningens 100 års jubilæum
  • 2016 - Struer Kirkes 125 års jubilæum
  • 20174 - Struers 100 års købstadsjubilæum

Der har været holdt et velbesøgt møde for foreninger og frivillige. D. 29. januar er der møde for kulturinstitutioner og turistaktører.

Målet er at sammentænke de forskellige større kulturarrangementer og events, der allerede findes i Struer Kommune og krydre dem med nye tiltag. Der er for eksempel planer om at skabe en international lydfestival, der bliver en form for markedsføringsparaply for de mange gode tiltag og aktiviteter, der findes i sommerperioden.