Mississippi holder ÅBENT HUS
24-11-2014 22:00

Mississippi holder ÅBENT HUS

for frivillige og interesserede

Under overskriften ”Bliv FRIVILLIG for Nordvestjyllands nye kunst-og kulturcenter” holder Mississippi Åbent Hus søndag den 30. november kl. 13,30-16,30. Her bliver der lejlighed til at høre mere om projekt Mississippi.

Denne dag kan du få mere information om projektet, høre om ­­­­­­­­­­­­­indretningen og se hvordan tingene skal udstilles og høre om mulighederne som frivillig.

Efter planen vil den selvejende institution ”Thyholm i Bevægelse” slå dørene op til et nyt og spændende kunst- og kulturcenter i Hvidbjerg fredag den 13. februar 2015 kl. 13.13.

Den selvejende institutions formål er på almennyttigt grundlag at udstille og sælge kunst, samt formidle kunst og kultur og drive hjemmesiden thyholm.dk

Stedet skal drives af frivillige, og der vil blive mange muligheder for at få tilfredsstillet behovet for kunst og kultur.

Da Mississippi drives af den selvejende institution Thyholm i bevægelse vil overskud blive anvendes til forbedring eller udvidelse af lokaliteterne. Udover rimelige henlæggelser til dette formål og konsolidering skal overskuddet uddeles til sportsforeninger og kulturelle foreninger på Thyholm og Jegindø.

Hele projektet kommer til at bestå af:

Kælder:  
Antikvarisk Boghandel
Kreative værksteder til udlejning

Stue: 
Kunstbutik
Kunstudstillinger
Faste kunstinstallationer

1. sal: 
Cafe
Litteraturstue
Kunstudstillinger
Kreativ rum for børn

I hele opstartsfasen får vi brug for frivillige, der vil være med til at indrette, være med til at opbygge de første udstillinger, male og rydde op.

Herefter bliver der brug for frivilige til at passe receptionen, kunstbutikken med e-handel, cafeen, rydde op, vedligeholdelse af lokaler, opbygning af nye udstillinger, opsyn, arkivering af bøger og passe bogsalg og e-handel.

Der er tale om mange forskellige funktioner, så der vil også være noget, der vil passe til de ting, som du interesserer dig for.

Husk, jo flere vi bliver om projektet, des større bliver projektet.

Dine ideer
Du kan også bruge ÅBENT HUS DAGEN til at komme ud af busken med nogle af dine gode ideer, som du går og gemmer på.

 


lad os i fællesskab skabe et kunst- og kulturhus, der vil sende vibrationer ud over kommunen, Vestjylland og Danmark. Husk det er Thyholm, der vil være i centrum for disse vibrationer.

Du kommer i kontakt med:
Den selvejende Institution THYHOLM I BEVÆGELSE
MISSISSIPPI - Thyholm.dk - Jeg elsker Bøger

Østergade 1 - 7790 Thyhollm
Tlf. 31 16 47 18 - bruno@bnordensgaard.dk
Tirsdag og torsdag kl. 15,00-17,30