Thyholm fejrer udsendte soldater
28-08-2014 09:00
   
Fredag d. 5. september markerer Struer Kommune flagdagen på Thyholm som en tak til de danske soldater
 
Struer Kommune har de senere år markeret 5. september som flagdag. Det sker som en tak til de mange udsendte i anerkendelse af og respekt for den store indsats, vores soldater yder uden for Danmarks grænser.
 
I år markerer vi i Struer Kommune flagdagen på Thyholm.

Kl. 18.30 er der afgang fra Ældrecentret Solvang, Rolighedsvej 1, Thyholm. Herfra går optoget mod stationen, Bredgade 2, Thyholm, hvor der er taler ved borgmester Mads Jakobsen og næstformand i Folketingets forsvarsudvalg, Annette Lind.

Der vil også være musikalske indslag fra et militærorkester, der har både march- og populærmusik på programmet.