Sportsfest i Hvidbjerg
04-08-2014 23:00

Sportsfest i Hvidbjerg - Firmadyst om fredagen

Traditionen tror afvikles den årlige ”firmadyst” i Hvidbjerg ved sportsfesten i uge 31. Igen i år havde hele 9 firmaer taget imod tilbuddet om at deltage. Der kæmpes om den store flotte vandrepokal samt selvfølgelig ”håneretten” i et helt år + forplejningen i teltet efterfølgende.

Der var flere nye discipliner og selvfølgelig en enkelt genganger, som ALTID er der, nemlig storsække løb. En stor gødning sæk, hvor der er 4 personer i, som så skal hoppe et afmålt antal meter og det sku efter sigende ikke være så ligetil.

De 3 helt nye discipliner var ”kone løb” hvor en person hænger på ryggen med hovedet nedad mens der løbes. Det var lavet som en stafet, hvor 4 personer skulle løbe ½ fodbold bane.

2. nye var vandstafet, hvor der skulle flyttes 1 liter vand i munden. Hver deltager havde et sugerør og så galt det ellers om at løbe frem og tilbage indtil litermålet var fyldt.

3. og sidste helt nye disciplin var forhindringsløb på vores nye anlæg. Det var en fornøjelse at se de fleste suse af sted hen over forhindringerne uden at komme til skade. De 2 sidste decipliner, A-buk og støvlekast var gengangere fra tidligere år. Ved A-buk gælder det om at en person står på bukken og vedkommende må ikke røre jorden. 4 andre personer skal så via 4 reb styre bukken sikkert frem mod målet ca 20 meter ude. En lidt svær og krævende øvelse.

Ved støvlekast skulle der så kastes så langt som muligt med 2 støvler, str. 34 & str. 43. Man sku står med ryggen til og kaste gennem benene, ikke alle formåede at kaste fremad. Efter 1½ times hård fight var de 6 øvelser gennemført på fornemmeste vis af alle 9 hold. Derefter var det tid til at nyde det forudbestilte smørrebrød og en enkelt fadøl eller to.

Spændingen steg minut for minut i teltet, for der var ikke rigtig nogen der havde regnet ud hvem der ville vinde dette års dyst. Efter gennemgang af point var resultatet klar og en efter en blev de forskellige firmaer råbt op fra 9 pladsen og op ad.

Endnu engang viste landmændene at være de stærkeste og kan det næste års tid bruge ”håneretten” mod de andre hold.

Vi, Thyholm IF, vil gerne benytte lejligheden til at takke alle firmaerne der stillede op til denne ”sjove” tradition og selvfølgelig er vi klar med en ny omgang firmadyst i 2015.

Se flere billeder her

Steen Mogensen
Formand Thyholm løbeklub
Sponsoransvarlig TIF Fodbold
2225 0053