Nu kan du brevstemme til EU-valget
23-04-2014 17:00
Nu kan du brevstemme til EU-valget  

Der er nu mulighed for at brevstemme til valget søndag den 25. maj 2014 til Europa Parlamentet og folkeafstemningen om en fælles patentdomstol

Til om mmed fredag den 23. maj 2014 kan du brevstemme på et hvilket som helst folkeregister. Du skal blot medbringe legitimation.

I Struer Kommune kan du brevstemme I Midtpunktet på Thyhom lørdag d. 17. maj 2014 kl. 10.00-12.00 og fredag d.23. maj 2014 kl. 14.00–16.00.

 Du kan også brevstemme på Folkeregisteret, Infocenter Struer, Smedegade 7, 7600 Struer i den normale åbningstid:

mandag – onsdag          kl. 10.00 - 12.00
torsdag                           kl. 09.30 - 17.00
fredag                             kl. 10.00 - 12.00

Folkeregisteret er også åbent, så du kan brevstemme fredagene: 9. maj 2014 og 23. maj 2014 kl. 10.00-16.00 samt lørdagene: 10. maj 2014 og 17. maj 2014 kl. 10.00 – 12.00.

Særlige regler for brevstemmer
Der er særlige regler for at brevstemme, hvis du er indlagt på sygehus, er på plejeinstitution m.v., opholder dig uden for Danmark, arbejder på søen eller er passager på et skib på udenrigsfart. Folkeregisteret kan fortælle dig mere om dette på følgende telefonnummer 96 84 81 36. Du kan også sende en e-mail til borgerservice@struer.dk

Du kan stemme i dit hjem
Hvis du på grund af sygdom ikke kan komme til afstemningsstedet på afstemningsdagen, kan du brevstemme i dit hjem. Hvis du ønsker det, skal du udfylde et særligt skema, som kan hentes eller bestilles hos Folkeregisteret på følgende telefonnummer 96 84 81 36. Folkeregisteret skal have skemaet senest tirsdag den 13. maj 2014 kl. 18.00.

Hvor må valgplakater hænge?
Der må kun klæbes plakater og lignende op på plakatsøjlen ved Struer Hallen, Park Allé og på plakatsøjlerne i gågaden. Al anden form for plakatophængning skal ske ved opklæbning på en plade, så plakaterne kan blive fjernet umiddelbart efter valget. Plakaterne må tidligst hænges op den 3. maj.