Musicdating i Kulturhuset i Hvidbjerg
13-03-2014 15:00

Midtpunktet mangler musikere og sangere til deres 10 års jubilæum, derfor arrangeres der musicdating lørdag den 22. marts kl. 14-16 i Kulturhuset Thyholm.

Så er du sanger, saxofonist, trompetist eller spiller du på guitar, fløjte eller et helt anden instrument og står og mangler nogle at spille/synge med, så mød op lørdag den 22. marts.

Ideen er at få folk, der mangler nogle at spille med, til at finde sammen. Der bliver ikke tale om faste rammer, ingen aldersgrupper og intet er planlagt, oplyser Mai Lindgaard, der videre fortæller at det hele skal munde ud i nye grupper og konstallationer, som i første omgang skal bruges i forbindelse med Midpunktets 10 års jubilæum.

Tilmelding på 2671 5105 eller man kan bare møde op.